Ad små snoede landeveje til Herning: Egon Brix Jørgensen og Stig Kuhlmann fra Odense blev bedste begyndere i deres Triumph Spitfire fra 1967.Stjer­ne­lø­bet start­skud­det til mo­tor­løbs­serie med gam­le bi­ler.

Man­ge dan­skere med ny­ind­­købt klas­­sisk bil har suk­ket efter noget spæn­dende at bruge den til. Det fik de i week­enden, da Dansk Au­to­mo­bil Sports Union med Stjerneløbet skød gang i DASU Clas­sic, en serie af løb i 2008 inden for historisk pålideligheds­rally.

I et rekordstort startfelt på 72 biler var der ikke mindre end 38 be­gyn­der­hold, som fra seks store danske byer søgte ad små snoede landeveje til biludstillingen Biler For Alle i Herning. Bedste begyndere blev Egon Brix Jørgensen, 58, fra Odense, og hans svoger Stig Kuhl­mann, 35, i en Tri­umph Spitfire fra 1967.

Et smukt efterårsvejr gjorde Stjerneløbet til en fornøjelse for deltagerne. Her er Egon Brix Jørgensen og Stig Kuhlmann fra Odense på vej mod sejren i begynderklassen i deres Triumph Spitfire fra 1967."Jeg havde godt nok kørt nogle oriente­ringsløb i min ung­dom, men for Stig var det absolut første gang, han deltog i et motorløb, og han var utrolig dyg­tig til at finde vej med den rette hastighed," sagde en glad vinder ved målet i Messe­center Herning.

For den historiske motorsport blev det også et godt resultat: "Vi er kom­met godt fra start i en disciplin, hvor alle med en klassisk bil kan være med," sagde Michael Eisenberg fra Historisk Udvalg under Dansk Auto­mobil Sports Union.

Målet i Herning er nået, kontrolkortet netop afleveret. Egon Brix Jørgensen og Stig Kuhlmann fra Odense gjorde det godt og vandt begynderklassen i deres Triumph Spitfire fra 1967."Med det store del­tagerantal og de fine tilbage­mel­dinger fra kørerne er vore for­vent­nin­ger bestemt ikke gjort til skamme. Så næste år laver vi en hel serie løb for klassiske biler."

Vinderne af begyn­derklassen kan næ­sten ikke vente: "Det var et fanta­stisk arrangement, og vi stiller helt sikkert op i DASU Classic i 2008," sagde vinderen Egon Brix Jørgensen.

Stjerneløbet havde deltagelse af alle typer gamle biler fra VW 1200 til klenodier som Jaguar XK 150, Chevrolet Bel Air og Studebaker.

Resultater:

  • Begynderklassen: Egon Brix Jørgensen og Stig Kuhlmann, Odense, Triumph Spitfire 1967
  • Sport-klassen: Arne Meldgaard og Jan Nørskov, Esbjerg, Lancia Beta Spider 1979
  • Expertklassen: Kjell O. Nilsen, Norge, og Jørn Mørup, Holstebro, Porsche 911 T 1970
  • Journalistklassen: Malene Raith, Charlottenlund, og Søren Duun, Svendborg, Austin Healey 3000 Mk III 1965


Komplet resultatliste:

Begynder: http://kac-motorsport.dk/Stjerne/ResultatB.pdf
Sport: http://kac-motorsport.dk/Stjerne/ResultatS.pdf
Expert: http://kac-motorsport.dk/Stjerne/ResultatE.pdf
Journalist: http://kac-motorsport.dk/Stjerne/ResultatJ.pdf


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS JULEGAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus eller Rally-løb, og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.