På det 40. Tokyo Motor Show 2007, der finder sted i perioden fra den 27. oktober til den 11. november, vil BMW fejre en verdenspremiere af en helt speciel karakter. Det er deres BMW M3 saloon, der her i Tokyo præsenteres for aller første gang for et publikum.
Og med denne præsentation kan BMW endnu engang føje en ny model til deres efterhånden store modelprogram og mere specifikt: Antallet af M3-modeller øges nu med en 4-dørs version.
Og BMW-fans kan yderligere glæde sig over to Asien-premierer mere - nemlig coupé og cabrioletversionen af den nye BMW 6-serie, der klart sætter nye standarder inden for dynamik, motorydelse og eksklusivitet.
På BMW-standen kan man yderligere opleve BMW 1-serien samt BMW Concept X6 ActiveHybrid, der kombinerer brugen af en almindelig motor og en elektrisk motor, og på den måde sparer miljøet både for brændstofforbrug og for forurening gennem anvendelse af hybrid-teknologien.
Folkene bag det 40. Tokyo Motor Show fortæller, at mere en 250 internationale udstillere har fundet vej til udstillingen, hvor man forventer et besøgstal påomkring de 1.5 millioner besøgende. Udstillingen afvikles i Makuhari Exhibition Centre, som netop er udbygget, så man nu sammenlagt råder over et 45.000 m2 stort udstillingsareal.
Premieren på M3 Saloon udgave følger i kølvandet blot få uger efter at BMW præsenterede den sporty og elegante M3 Cuopé. Begge modeller kan fås med den nye 4.0 liters V8 motor, der udvikler 420 hk. 0-100 km/t sker på blot 4.9 sekunder med en elektronisk spærret topfart ved 250 km/t.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.