BMW har afsløret deres første billeder af deres nyeste cabriolet i 1-serien. Der er tale om en 4-sæders model med træk på baghjulene - en model, som bliver sat til salg i foråret 2008.
Taget er fremstillet af canvas frem for metal, og kan aktiveres på bare 22 sekunder, og det selv under kørsel - naturligvis ikke i topfart, men med en fart på op til 45 km/t. Cabriolet-taget kan fås enten i sort eller gråt stof, men der er tillige mulighed for at få en version af Moonlight Black - en version, der passer fortrinligt til modellen. Den sidste version har fået indvævet metalfibre, der får kalechen til at skinne i en særlig sølvfarve - specielt i solskin.
Selv om kalechesystemet kræver ekstra plads, når den er nede, så hævder BMW, at der fortsat er masser af plads til bagagen - f.eks. er der fortsat plads til 2 golfbags - selv med kalechen nede.
Modellen leveres med forskellige motorudgaver: 128i får BMWs 3.0 liters med 230 hk. Den samme motor, men med dobbelte turboladere leverer 300 hk i 135i-modellen. Sidstnævnte model går fra 0-100 km i timen på bare 5.6 sekunder og har en topfart på 250 km/t - elektronisk reguleret.
To yderligere modeller kan leveres i Europa: 120i med 170 hk og 118i på 143 hk. Og endelig en 120d med 177 hk.
Interiøret på den nye cabriolet har to nye features: Første lækre detalje er Boston-læderindtræk, der er imprægneret, så solens stråler ikke falmer læderet, og ligeledes opfanges de ultraviolette stråler.
Den anden smarte detalje er klimakontrolsystemet, der har en speciel knap designet til brug, når kalechen er nede. Når du anvender denne knap, så reagerer ventilationen og temperaturen mindre på indvendige forhold, men afstemmer sig derimod mere i forhold til den udvendige temperatur og sollyset.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.