For at være sikker på at ombygningen til varebiler beskytter føreren effektiv i tilfælde af en påkørsel, er alle fire ombygninger testet efter en tilnærmet DIN norm.
Adskillelsen mellem varerum og kabine skal kunne holde til, at bagage skrider frem under en påkørsel eller en kraftig opbremsning, og surrekrogene i bagagerummet skal være en effektiv sikring til fastgørelsen af bagagen med surringsremme eller kæder.
De danske regler for ombygning af personbiler til varebiler definerer ikke nærmere, hvordan karrosseriombyggerne skal teste holdbarheden af ombygningerne, men Dahl Engineering har testet alle fire Opel ombygninger efter en tilpasset tyske DIN norm – en testmetode, som Færdselsstyrelsen har anerkendt, og som forventes at blive europæisk standard for varevogne.
Testen af de fire nye Opel varebiler fandt sted i august måned under overværelse af ingeniører fra Opel’s sikkerhedsafdeling i Rüsselsheim.
Fire nøgne karrosserier blev sendt fra Tyskland til Dahl Engineering i Thisted, der er en af de få virksomheder i Danmark, der har udstyr og know-how til at kunne gennemføre testforløbet efter DIN normen.
Ombygningen på de fire forskellige karrosserier blev udsat for både tryk- og en trækprøver.
Adskillelsen mellem kabinen og varerummet blev blandt andet udsat for et konstant tryk fra et stempel i ti sekunder på det øverste punkt af sikkerhedsadskillelsen, hvor der stilles størst krav til styrken i konstruktionen. Bilens nyttelast afgør, hvor meget, der trykkes med. Vectra blev for eksempel testet med et tryk på 200 kilo.
Styrken af surrekrogen i gulvet af varerummet blev testet med et træk på 500 – 625 kilo i tre minutter, alt efter køretøjets totalvægt. I alle fire tilfælde kunne ombygningerne stå distancen og endda holde til kraftigere påvirkninger.
Opel Meriva Activan, Opel Zafira Flexivan og Opel Antara Van har alle været gennem et lignende testforløb inden Opel fabrikken kunne godkende ombygningerne.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.