SEAT åbent hus den 29. og 30. september – pre­miere på ny Leon Van.

I den sid­ste weekend i sep­tem­ber slår de dan­ske SEAT for­hand­lere dørene op for et åbent hus med premi­ere på van udgaven af den Leon, der i 2006 blev kåret som Årets Bil i Danmark.

Leon pro­gram­met spæn­der nu fra en økono­misk 85 hk model til den 240 hk stær­ke Leon Cupra, der nu kan fås som to personers van for under 240.000 kroner inklu­sive afgift og moms.

Afgiftsomlægning har gjort SEAT Leon endnu mere attraktiv

Som et resultat af regeringens afgiftsomlægning kan de danske SEAT for­handlere nu tilbyde Leon Van på gule plader til en pris fra 138.990 kroner inklusive moms. SEAT Leon er med andre ord blevet et endnu bedre køb, uanset om bilen skal bruges privat eller til erhverv.

Forsynes en ny Le­on således med en ad­skil­lelse og et tæp­pebelagt va­re­rums­gulv i stedet for det velkendte bag­sæde, belægges bilen kun med 50 % i stedet for 180 % i registre­rings­afgift.

For den potente Cupra models ved­kommende er den nye gulplade­model mere end 150.000 kr. billigere, når bag­sædet er fjernet.

For den nye og brændstoføkonomiske Leon 1,4 Reference Van’s ved­kom­mende er besparelsen på mere end 60.000 kroner sammen­lig­net med den tilsvarende personbilsmodel, der introduceres til en familie­venlig pris lige under 200.000 kroner.

Masser af plads til..
Med kraftfulde moto­rer og et varerum der let sluger mere end 1.200 liter bagage, er den nye Leon Van gearet til såvel arbej­de som plads­­kræ­ven­de fritids­akti­vite­ter. Bilens store bagklap og næsten 1.500 mm lange og pla­ne vare­rum giver Leon Van en sjælden kombi­nation af køreglæde og prak­tisk anven­delighed.

Udstyr og sikkerhed ad libitum – uanset farven på nummerpladerne
Leon Van er ligesom personbilsudgaven udstyret med en velfun­ge­rende undervogn med multilink bagaksel, der sammen med et kniv­skarpt elek­tro­mekanisk styretøj, fører bilen sikkert gennem regn­våde efterårsdage.

På sikkerhedssiden rummer Leon avancerede funktioner som ABS, ESP, ASR, TCS, DSR og seks airbags.

Leon føreren forkæles desuden med brugbart komfortudstyr som el-ruder og el-spejle, fjernbetjent centrallås, multijusterbart rat, radio med MP3 afspiller og AUX stik, 12 volt stikudtag samt lys i varerum­met.

Sparsommelige og dynamiske motorer
SEAT Leon byder nu på et af Danmarks bredeste motor­pro­gram­mer med hele seks forskellige ben­zin­motorer og fire dieselmotorer. Den brænd­stof­øko­no­miske Leon 1,9 TDI kører således hele 20 km/l, hvil­ket giver den en aktionsradius på me­re end 1.100 kilo­meter på en tankfuld diesel.

Såvel personbil- som van-udgaven af Leon leveres nu med den nye 160 hk stærke 1,8 TSI motor, der sætter nye standarder, når det gæl­der effekt og moment. Turboudformningen og den nye motorsty­ring giver hurtigere speederrespons, og motoren leverer et maksi­malt drejningsmoment på 250 Nm, fra 1.500 til 4.200 omdrejninger pr. minut.

Den benzindrevne 1,8 liter turbomotor giver Leon en tophastighed på 213 km/t og en acceleration fra 0 til 100 på bare 8.0 sekunder. 6-trins gear­kassen og motorens gode momentforløb er stærkt medvir­kende til, at 1,8 TSI versionen kører 13,5 km/l i officielt gennemsnits­forbrug og når knapt 18 kilometer pr. liter benzin ved landevejs­kør­sel.

Står der sport (eller varm pizza) på menuen, klarer den 240 hk tur­bo­ladede Cupra maskine accelerationen fra 0 - 100 km/t på bare 6,4 sekun­der og når en tophastighed på hele 247 km/t

Alle landets SEAT forhandlere modtager de første Leon Van modeller i den kommende uge så de står klar til at blive testkørt ved åbent hus arran­gementet den 29. og 30. september.

Yderligere informationer om de nye Leon Van modeller, samt forde­lene ved kørsel på gule plader kan findes på www.seat.dk.