C2 GearstangPSA Peugeot Citroën Grup­pen offentliggør stra­tegi frem til 2015

Christian Streiff, koncern­di­rek­tør for PSA Peugeot Citroën, har net­op præ­senteret Grup­pens strategi og ambitioner for 2010-2015. Målet for 2010 er at øge tilvæk­sten og indtjeningen, sælge mere end fire millioner biler og konsolidere sin position som fø­rende indenfor pro­duk­tio­nen af miljøvenlige biler.

Ambitionerne for 2015 er at være den mest kon­kurrencedygtige bilfa­bri­kant i Europa. Målsætningerne for indtjeningen før skat og renter er 5,5 - 6 % i 2010 og 6 – 7 % i 2015.

PSA Gruppens strategi er resul­tatet af det tværgående projekt ”CAP 2010”, der med forskellige fokusområder nu munder ud i en hand­lings­plan, som skal øge effektiviteten og konkurrencedygtigheden:

Forbedret kvalitet på produkter og service
Målet er at halvere antallet af kvalitetsproblemer og forkorte den tid, problemet tager at løse, med to tredjedele. Det skal bl.a. virkeliggø­res i form af nye produktionsmetoder, forbedret samarbejde med leverandører og en effektivisering af processerne i Eftermarkedet. Målet for Peugeot og Citroën er at ligge blandt den europæiske top 5 i 2010, hvad angår ser­vice­kvalitet.

Produktoffensiv i Europa
PSA Gruppens ledende position, når det gælder lette varebiler skal styr­kes og modelprogrammet for personbiler skal udvides med ikke min­dre end 29 produktlanceringer mellem 2007 og 2010 i Europa. Der skal til hvert segment udvikles en top-model, som understreger hvert mærkes identitet. Det er desuden et mål at holde den gennem­snitlige alder på 3 år for model­programmet mod 4,5 år i 2006.

Markedsoffensiv i Europa
Peugeot 107 - ved strandenEn ny strategi skal bidrage til et øget salg på 300.000 enheder i 2010. Den omhandler bl.a. en ny flåde­stra­tegi, nye aktiviteter over­for for­handler­nettet, et større udbytte af medie­investeringer og en større indtjening hos for­handlerne.

Reducering af omkostninger
Garantiomkostningerne skal halveres og de faste omkostninger skal sænkes med 30 %. Produktiviteten skal øges fra 4 til 6 % via øget global indkøb og samarbejde med leverandørerne. Udviklingsperioderne skal reduceres med 30 % og kapitaludnyttelsen skal styrkes gennem ”Con­vergence” programmet, hvilket bl.a. inde­bærer udviklingen af fleksible platforme, øget tilpasning til voksende markeder og mere efterproduktion.

International produkt- og markedsoffensiv
PSA Gruppen har planer om at øge salget med 400.000 enheder på markedet udenfor Europa i 2010. I Brasilien er målet at være blandt de fire største bilfabrikanter i 2010, mens målet for det kinesiske mar­­ked er at øge salget til 1 million enheder i 2015. For at opnå det­te mål er der planer om at udvide samarbejdet med Dongfeng Motor og etablere endnu en fabrik. Salgsmålet for Rusland er 100.000 en­heder i 2010 og en stig­ning til 300.000 enheder hurtigst muligt der­efter.

Styrkelse af positionen som ledende indenfor miljøvenlige biler.
PSA Gruppen vil styrke sin grønne profil ved bl.a. at reducere det gen­nemsnitlige CO2-udslip med mindst 10 g/km. Dette kræver en in­vestering i udviklingen af brændstofeffektive motorer og lancerin­gen af hybridtek­nologien i senest 2010. Målet er desuden at sælge 1 mil­lion Stop & Start enheder fra 2011, og HDi dieselmotorer, der kan køre på op til 30 % biodiesel, skal gøres tilgængelige i så stor en del af modelprogrammet som muligt.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.