For en kort periode kan IAA 2007 - den snarligt kommende biludstilling i Frankfurt - lidt populært kalde sig for verdens største autohus.
For på den 62. IAA automobiludstilling kan de besøgende glæde sig til at se og beundre ikke mindre end 200 nye biler fra 13 forskellige automobilfabrikanter samt 2 underleverandører. Der er tale om talrige messepremierer serveret for den nysgerrige besøger, og man kan som tidligere også glæde sig til en prøvetur i den måske kommende nye bil.
Og paletten af nye biler er stor - lige fra den traditionelle familiebil, bybilen, sportsvognen til SUV-modellen.
Man skal lige huske på reglen for prøvekørsel: Du skal have et gyldigt kørekort til den pågældende model samt et bevis, der afhentes på modellens stand inde i hallerne eller i foyeren i Hal 10. Du kører sammen med en repræsentant fra bilmærket, og selve turen, der varer omkring 20 minutter, tilbagelægges både i by og på motorvej.
Testkørslerne foregår ved den del af det sydlige område tæt på Hal 10, som tillige består af et SUV-område samt en udendørs Go-Kart-bane.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.