Under denne overskrift skjuler sig en kommende aftale mellem Volkswagen og Rolf, der er Ruslands største importør og detailforhandler af fremmede biler.
Rolf kunne for nylig afsløre, at den nye Volkswagen-forhandling slår dørene op for publikum i løbet af efteråret 2009, og dermed er Rolf-koncernen oppe på at sælge 10 forskellige fremmede mærker i Rusland.
"Beslutningen er en cadeau over for Rolf, og et bevis på den tillid, som en af verdens førende automobilfabrikanter viser Rolf," udtaler Matt Donnelly, der er bestyrelsesformand og øverste ansvarlig for koncernen.
Ud over salget af nye Volkswagen, skal Rolf sælge reservedele, udføre service og vedligeholdelse - naturligvis under forudsætning af, at Rolf lever op til Volkswagens standarder.
I øjeblikket har Volkswagen gang i opførelsen af en samlefabrik i Kaluga, der ligger 160 km sydvest for Moskva - en fabrik, der skal stå klar i løbet af 2009.
En talsmand for Volkswagen bekræfter, at den kommende produktion har til formål at styrke forhandlernettet både hvad angår kvalitet og kvantitet. At der er fart på det russiske marked, viser tallene for salget i perioden januar til juli: Her steg salget med hele 66 % til 16.046 enheder (samme periode i 2006: 9.650).
I dag kan Rolf-gruppen levere nye biler fra Mitsubishi, Hyundai, Audi, Ford, Mazda, Peugeot og Mercedes-Benz, mens både Toyota og Lexus ligesom Volkswagen er på vej.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.