Kultmodellen fra 1960'erne er på vej - Mini Clubman med den vertikalt todelte bagklap sættes til salg fra og med den 10. november i år, meddeler BMW - moderselskabet for Mini. En særlig karosseridetalje bliver at kombiversionen forsynes med en ekstra dør i vognens højre side, hvilket gør indstigningen bagi noget nemmere.
Clubman bliver 24 cm længere end den almindelig 2-dørs Mini. Og med en længere akselafstand vokser også benpladsen bagtil med hele 8 cm.
Bagagerummet er på 260 liter, men med nedfældet bagsæderyglæn øges pladsen til næsten 1.000 liter - helt nøjagtigt 930 liter, og det er meget for en så lille model.
Seriemæssigt udstyres modellen med bremsekraftforstærker, bremseassistent, stabilitetskontrol (DSC) inkl. hjælp ved bjergkørsel. Og indvendig er modellen forsynes med selealarm samt Isofix-befæstigelse.
Fra første færd er der tre forskellige motorer tilgængelig: En 1.6 liters benzinmotor, der fås med to ydelser 120 hk samt takket været turbolader også en version med 175 hk. Den mindste har en topfart på 201 km/t. og forbruger 5,5 liter pr. 100 km svarende til 18,2 liter/km.
Den største af motorerne - Cooper S Clubman på 17 hk har n topfart på 224 km/t og forbruger 6,3 liter pr. 100 km svarende til 15,9 km/l.
Og endelig fås Mini Clubmann fra første dag med en dieselmotor på 110 hk og en topfart på 193 km/t. Her er forbruget helt ned på 24,4 l/km. Med almindeligt manuelt gearskifte har denne model bl.a. start/stop-automatik, der er med til at både spare på brændstof og på CO2-udslip.
Alle tre motorversioner kan leveres med en 6-trins aut. gearkasse.
I Tyskland kommer priserne på Mini Clubmann til at ligge mellem 16.720 og 20.080 euro. Og det er omregnet såmænd bare mellem kr. 125.400 og kr. 150.600 - desværre uden de danske afgifter.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.