Det store pres på alle automobilfabrikanter for at fremstille bedre motorer med et mere miljørigtigt forbrug og dermed et mindre udslip af co2 er også nået til det italienske mærke Ferrari.
Og en af måderne hvorpå man kan løse opgaven med et mindre co2-udslip er at gøre modellerne lettere, og det er blevet Ferraris strategi: Mindre vægt og mindre motorer, men uden at skade Ferraris mangeårige image for fart.
I forrige måned kunne Ferrari fejre sin 60 års fødselsdag, og her afslørede man sit nye Millechili-koncept - en bil som skal bygges i slutningen af dette årti.
Millechili er over en meter kortere og betydeligt lettere end den seneste og begrænsede produktion af Enzo-modellen.
Modellens navn - Millechili - står for 1.000 kg på italiensk - en reference til modellens vægt.
En nye idé har Ferrari markedsført med lanceringen af Millechili, idet begge sæder er direkte polstret på vognens chassis - en detalje, der naturligvis sparer adskillige kilo. Ikke mindst fordi modellen uden traditionelle sæder kan gøres 7-8 cm kortere og det formindsker vægten markant.
Indtil nu havde Ferrari planer om at udskifte Enzo med en gadeversion af deres begrænsede FXX -version, men nu er planerne ændrede og man overvejer Millechili.
Millechili er forsynet med en dobbelt turbo 3.0 liters V8-motor, der yder 550 hk. Og trods at FXX har en 800 hk V-12 motor, er Millechili hurtigere og bruger tillige 42 % mindre brændstof, fortæller selskabet bag Ferrari.
Og teknisk set er det vel også en større bedrift end at skabe verdens kraftigste motor.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.