De første officielle billeder af den kommende Tiguan fra Volkswagen er netop blevet frigivet samtidig med oplysningen om, at modellen til den tid kan leveres med forskelligt udseende set forfra.
De to første modeludgaver benævnes således Trend & Fun og Sport & Style, mens den tredje model får modelbetegnelsen Track & Field. Sidstnævnte model har en front, der gør det nemt at køre i terrænet.
Denne form for nytænkning inden for samme model kommer ikke alene. For med Tiguan præsenterer Volkswagen endnu en nyhed - nemlig den nye teknologi, der betegnes Offroad Mode. Ved tryk på en enkelt knap på instrumentbordet aktiveres et hav af alternative sikkerhedsfeatures til off-road-kørsel. Og så skal det lige anføres, at "knappen" kun leveres sammen med modellen Track & Field.
Med knappen aktiveres hill descent control og hill climb assistenten, og samtidig finjusteres gasspjældet, så kræfterne bedre kan fordeles præcist, og endelig øges bremseeffekten på løs vejbeliggenhed.
Vi glæder os til at se Tiguan i en "klar til produktion-udgave" i løbet af september, hvor Frankfurt Motor Show løber af stablen. Man regner med at modellen skal sælges her i Europa fra de tidlige måneder i 2008.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.