SEAT vil producere to nye B-segment modeller på fabrikken i Martorell
Den spanske bilproducent SEAT S.A. offentliggjorde forleden nyheden om at ville producere to nye B-segment modeller, en sedan og en stationcar, på Martorell fabrikken i Spanien.
Dette blev meddelt af SEATs bestyrelsesformand Erich Schmitt under et møde med adskillige medierepræsentanter på SEATs hovedkontor.
Beslutningen om at producere disse modeller i Martorell, med en forventet produktlancering i 2009, bidrager til en betydelig forbedring af kapacitetsudnyttelsen på den spanske fabrik.
Denne meddelelse er den første fra SEAT efter opløsningen af de hidtidige brand-grupperinger inden for Volkswagen Group. Den er et led i den forbedringsplan, som blev sat i gang i begyndelsen af 2007 og hvis vigtigste mål nu er indfriet.
”Arbejdet med de to nye B-segment modeller på SEAT fabrikken i Martorell er et historisk skridt for SEAT. På denne måde udvider vi vores nuværende modelprogram, hvilket ikke alene giver vores kunder muligheden for at vokse sammen med bilmærket, men også gør os i stand til at øge lønsomheden i vores forhandlernet takket være nye produkter fra SEAT,” udtalte bestyrelsesformand Erich Schmitt under mødet med pressen.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.