Subaru fjerner tæppet og viser den helt nye Subaru Impreza på New Yorks biludstilling der løber fra den 4-15. april. Det er tredje generation af Impreza. Det permanente symmetriske 4-hjulstræk og boxermotoren kender vi igen fra tidligere, men derudover er alt helt nyt. Både indvendigt og udvendigt design, større plads, og højere komfort og sikkerhedsniveau, er nogle eksempler på hvad som adskiller den nye Impreza fra sin forgænger.
Den europæiske premiere kommer først til september i Frankfurt, med en salgsstart i Danmark i oktober. Den Europæiske udgave bliver udelukkende som 5 dørs hatchback, og ikke længere som sedan, som hidtil. I USA markedsføres stadig en sedanudgave.
Designet på bilen udstråler fart og individualisme. Impreza er synonymt med sport (og rally), hvilket fremhæves af de brede skærme over for og baghjul. Nye forlygter med store reflektorer giver et tredimensionelt indtryk.
Indvendigt er Impreza blevet betydeligt større end sin forgænger, såvel i mål som i fornemmelse. Aluminiumsdetaljer på instrumentbrættet og på indersiden af dørene har slægtskab med søskende modellerne Legacy og Outback. Et helt nyt system for Radio/CD og kørecomputer med stor skærm er placeret højt oppe på midterkonsolen for bedste synlighed.
Chassiset er videreudviklet med double wishbone ophæng bag, hvilket øger stødoptagelsesevnen og bilens komfort, samtidig med at det forbedrer vejgrebet. Boxermotoren giver et ultralavt tyngdepunkt i bilen, og i den nye Impreza er motoren monteret 20 mm lavere end den nuværende model til yderligere forbedring af stabilitet og vejgreb. Subarus Vehicle Dynamics Control system (ESP) øger den aktive sikkerhed.
Den indvendige plads er imponerende, den nye Imprezas akselafstand er øget med hele 95 mm, hvilket har givet store muligheder for at udvide kabinens rummelighed, og det nye system med double wishbone bag, har skabt mere plads i bagagerummet.
Facelift til Subaru Tribeca
B9 Tribeca havde premiere i USA for 2 år siden, og får nu et facelift. Fronten på bilen har været emne for stor diskussion verden over, og man har nu valgt at ændre designet på frontgrill og forlygterne. Bagerste sideruder er gjort større og ligeledes baglygterne. Indvendigt har man ændret i sædearrangementet, for at lette adgangen til den bagerste række i 7 personers udgaven.
Motoren har uden ændringer i de ydre mål fået øget volumen fra 3,0 til 3,6 liter, men har bibeholdt samme brændstofforbrug og Co2 udslip. 5 trins automatgearkassen er stadig standard, men flere tilpasninger er foretaget for at øge præstationerne med den nye motor. Den nye Tribeca får ved faceliftet fjernet præfikset B9 og hedder fremover slet og ret Tribeca. Introduktion i Danmark omkring årsskiftet 2008.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.