Chennai bliver hjemsted for Mahindra's, Renault's og Nissan's nye fabrik i Indien.
Efter at partnerne har underskrevet en hensigtsaftale den 26. februar er det blevet offentliggjort, at Chennai i regionen Tamil Nadu skal være hjemsted for en af de største bilfabrikker i Indien. Den nye, store fabrik vil kunne producere op til 400.000 Mahindra, Renault og Nissan biler om året.
Renault, Nissan og Mahindra har forpligtet sig til at investere mindst 686 millioner Euro (næsten fem milliarder kroner) i en ny bilfabrik i indiske Chennai i løbet af de næste syv år. Ejerandelen bliver 50 procent til Mahindra og 50 procent til Renault og Nissan.
Projektet, som bliver et enestående industrielt anlæg, giver produktionsmuligheder for alle tre virksomheder, ligesom der skal etableres et drivline anlæg til Renault og Nissan. Hensigtserklæringen gør det muligt for M&M og partnerne Renault og Nissan at producere personbiler og SUV'er på det cirka 400 hektarer store anlæg.
Der skal fremstilles en række produkter, der er tilpasset de indiske kunders ønsker, og produktionen forventes at starte i andet halvår 2009.
Chennai (tidligere Madras) blev valgt som hjemsted for den nye fabrik, bl.a. fordi der i forvejen er en veludviklet bil- og komponentindustri i området. Samtidig er uddannelsesniveauet blandt arbejdskraften i området høj, ligesom infrastrukturen omfatter gode havnefaciliteter. Dette nye Greenfield projekt er med til at gøre Chennai til en global spiller i bilbranchen.
Partnerne agter at optimere produktionsomkostningerne takket være de fælles investeringer i fabrik og infrastruktur, samtidig med at fælles indkøb giver store synergieffekter. Desuden vil samarbejdet drage stor nytte af de tre partneres ekspertiser på forskellige områder:
- Renault's ekspertise inden for udvikling, produktion og tilpasning til kundernes ønsker.
- Mahindra's indgående forståelse af det indiske marked og et leverandørunderlag såvel som produktion gennem mange års førende stilling på markedet.
- Nissan's produktionsteknolgi og verdensomspændende eksportmuligheder.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.