Mercedes-Benz dygtige ingeniører udvikler for tiden en speciel luksus-limousine, der er panserbeskyttet og dermed velegnet til brug for diverse regeringsspidser, top-forretningsfolk og andre kendte personer, der skal beskyttes ekstraordinært.
Man tager et stk. lang Mercedes-Benz S 600 og efter at have været i ingeniørernes kyndige hænder opstår en Pullmann - med endnu længere akselafstand. Og modellen er ikke blot en beskyttet limousine, den er tillige et kørendekomplet kontor med alt hvad dertil hører.
Den oprindelige Pullman-model var en luksuiøst indrettet bil, der var videreudviklet og ombygget af det amerikanske Pullman Palace Car Company. Og inden længe overtog Mercedes-Benz også Pullman-betegnelsen, når der var tale om særligt store biler og biler med specielindretning af passagerkabinen - adskilt fra chaufføren. Det var den gang ikke ualmindeligt, at fire passagerer kunne sidde vis a vis hinanden på fire enkeltsæder i passagerkabinen.
Helt tilbage i 1928 forlod den første specielindrettede panserbil fabrikken - det var en lang Pullman-version med typebetegnelsen W 08/460 Nürburg.
Herefter fulgte model 779 K, der bl.a. blev solgt til den japanske kejser Hirohito.
Efter en lang række modeller overtog Mercedes-Benz 600 i 1970'erne rollen som topmodel for regeringschefer m.fl. Den tjente bl.a. som køretøj for den samlede regering i Bundesrepublikken Deutschland og mange andre statsoverhoveder fandt anvendelse for denne model.
I dag er det Mercedes-Benz S 600 L Guard, der tjener som basismodel for de kommende nye Pullman-modeller. Og det er ganske enkelt MB's topmodel med en 12 cylindret Biturbo-motor, der yder 517 hk.
De første eksemplarer at denne "stats-limousine" vil blive leveret i slutningen af 2008.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.