C-Crosser er den første SUV fra Citroën, og den har mange kvaliteter. Formgivningen er både spændende og muskuløs, og den har meget fleksibel indretning med 5 + 2 sæder. Den har træk på alle fire hjul så den kan bruges til mange formål, og HDi-motoren med partikelfilter er både højtydende og økonomisk.
C-Crosser får verdenspremiere på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts og kommer til salg på de første markeder i Europa i løbet af sommeren og herhjemme formentlig til efteråret.
Bilen ser både muskuløs og dynamisk ud, og den har raffinerede detaljer som i en stor familiebil.
Den kan transportere sine passagerer ad stort set alle veje takket være sit firehjulstræk, og den kan også indrettes til rigtig mange behov takket være stor fleksibilitet: 5 + 2 sæder, med længdejustering af sæderne på række 2, der også kan klappes sammen ligesom dem på række 3, så man får et helt plant gulv.
Køreegenskaberne er dynamiske med en nøje afstemning af komfort og vejgreb samt en miljørigtig motor i kraft af HDi motoren med partikelfilter.
C-Crosser er beregnet til kørsel på såvel landevej som rigtig dårlig vej, til komfortabel familiekørsel og til transport af større genstande, og den henvender sig dermed til de kunder, som søger en virkelig alsidig bil, der giver både frihed og komfort.
Dynamisk design
C-Crosser har en dynamisk og robust profil takket være de lange linjer (udvendig længde på 4,64 meter, bredde 1,81 meter og højde (incl. tagbøjler) på 1,71 meter), tagets linje hen mod hækken, den høje karrosserilinje og de hvælvede hjulkasser og de særlige Michelin dæk, som giver både vejgreb og dynamik.
Bagenden på bilen signalerer også styrke og dynamik. Det muskuløse understreges af den måde bagkofangeren omkranser bagenden på, og linjerne fremhæves af en elegant kromliste, som også udgør overgangen mellem den øverste og den nederste del af den tophængslede todelte bagklap.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Det dynamiske går igen i kabinen med sort instrumentbord, der har rene linjer og hvor aluminiumskanten omkring urene understreger det sportslige. Førerpladsen er karakteristisk for en SUV med læderbetrukket rat og skålformet sæde.
Der er også tænkt meget på komforten for passagererne med god sidestøtte på sæderne og et omhyggeligt valg af materialer i kabinen.
Fleksibilitet
C-Crosser er også en familiebil, hvilket fremhæves af den store fleksibilitet i kabinen med 5 + 2 sæder. Takket være en akselafstand på 2,67 meter er den også rummelig og udstyret med en lang række fralægningsrum.
De to pladser på række 3 er et bænksæde, som kan nedfældes i vognbunden, så der bliver en både stor og plan lastflade. Adgangen til række 3 er gjort bekvem i kraft af fremfældningen af sæderne og længdejusteringen af sæderne på række 2.
Der er splitryglæn og –siddeflade på række 2 i 2/3 – 1/3. For at øge komforten for passagererne kan ryglænene indstilles i 3 positioner, og siddefladen med hver del for sig kan justeres 80 mm i længden.
Sæderne på række 2 kan foldes op ad ryggen på række 1, dels ved hjælp af de greb, der sidder ved sæderne dels elektrisk via de to kontakter, der er placeret i højre og venstre side af bagagerummet oven over hjulkasserne.
Bagagerummet er stort ikke mindst med den mest typiske sædeopstilling med 5 sæder og nedfældning af sædet på række 3, hvor bagagerumsvolumen er 510 liter VDA, når sæderne på række 2 er rykket helt frem, og 441 liter VDA, når de er rykket helt tilbage.
Når sæderne på række 2 og 3 er foldet væk er den maksimale bagagerumsvolumen 1.686 liter VDA.
En anden stor fordel ved bagagerummet i C-Crosser er at bagklappen er todelt. Når den nederste del er foldet ned, får man fuld glæde af det plane gulv i bagagerummet, idet man kan skubbe større genstande direkte ind i bagagerummet. Bagklappens nederste del kan bære en vægt på 200 kg, og den giver også en lav læssehøjde på 640 mm. Den øverste del af bagklappen, som ofte vil blive åbnet, er kompakt og let, så den er nem at bruge.
Bagagerummet er desuden udstyret med en blød hattehylde og med to aluminiumsskinner, som gør det nemt at fastgøre bagagen.
Reservehjulet er placeret under bilen for ikke at optage plads og for at undgå at man skal tømme bilen for bagagen for at skifte hjul.
KØREGLÆDE OG SIKKERHED
Køreglæden i C-Crosser skyldes kombinationen af en dieselmotor, som både er højtydende og økonomisk, dynamiske køreegenskaber med firehjulstræk og en stærk karrosseristruktur.
Ved lanceringen kan C-Crosser leveres med en ny HDi diesel motor på 160 hk DIN (115 kW) udstyret med partikelfilter og en mekanisk 6-trins gearkasse.
Motoren har en volumen på 2,2 liter og variabel turbo og byder på et højt moment på 380 Nm fra 2.000 omdr./min. Hvad brændstofforbrug er EU-mix 7,3 liter pr. 100 km og udledningen af CO2 er 194 g pr. km.
Højtydende og økonomisk motor
Motoren er seneste generation af de HDi-motorer, som koncernen udvikler i samarbejde med Ford Motor Company. Den er baseret på HDi 173 med partikelfilter, som leveres til C5 og C6. Turboen har variabel geometri og den nye type forbrændingskamre ECCS(Extreme Conventional Combustion System) som optimerer brændstofblandingen. Hertil kommer common-rail direkte indsprøjtning af seneste generation, hvor trykket er på 1800 bar, og sikrer en meget fin forstøvning af brændstoffet. Dermed reduceres brændstofforbruget (og udledningen af forurenende stoffer) og samtidig forbedres bilens præstationer. Motoren er udstyret med to balanceaksler, som bidrager til at reducere vibrationer til gavn for komforten. I det hele taget er der arbejdet meget med støjdæmpningen af motorrummet.
Undervogn
Afstemningen af undervognen i C-Crosser sikrer en god kombination af komfort og vejgreb.
Hjulophænget for er af typen semi-McPherson, og hjulophænget bag multilink med stor sporvidde og en krængningsdæmper på 20 mm i diameter. Bagbroens opbygning giver både komfort og høj lasteevne. Der er monteret 18 tommer hjul med specifikke Michelin dæk i 225/55 R18.
Servostyringen er også defineret for at sikre optimal komfort uanset underlag. Den er hydraulisk, og servovirkningen varierer med motorens omdrejningstal.
For yderligere at optimere køreegenskaberne er tagpladen i aluminium, hvilket giver en vægt-besparelse på 5 kg i forhold til stål og sænker tyngdepunktet i bilen med 4 mm.
C-Crosser er udstyret med særdeles kraftige og effektive bremser. Den har ventilerede skiver med bremsekaliber med dobbelt stempel foran og skiver bag samt ABS og elektronisk bremsekraftfordeling. ESP er ligeledes standard og kan kobles fra via en kontakt til venstre for rattet.
Træk på alle fire hjul
Takket være sit firehjulstræk giver C-Crosser føreren mulighed for at vælge mellem tre typer transmission afhængig af underlaget og førerens ønske om kontrol: træk på 2 hjul (2WD), træk på 4 hjul (4WD) eller en lock-funktion med låsning af centerdifferentialet. Valget sker via en drejeknap placeret bag gearstangen.
2WD er til brug på almindelig asfalteret vej med almindeligt greb (tørvejr). Da bilen kun trækker på to hjul (forhjulene), begrænses brændstofforbruget.
4WD fordeler automatisk momentet mellem for- og bagbro med mest moment på forhjulene. Momentet til baghjulene styres af en computer afhængig af underlaget og giver dermed optimalt vejgreb under alle forhold.
Lock-funktion anbefales under kørselsforhold med nedsat greb (sne, sand eller mudder). I forhold til 4WD giver Lock-funktion 1,5 så meget moment til baghjulene, og computeren sørger for den optimale fordeling mellem for- og bag.
Firehjulstrækket styres af en computer, som automatisk fordeler momentet mellem for- og baghjul for at sikre optimalt greb. Computeren arbejder ud fra følgende parametre:
- bilens hastighed
- ratudslag
- forskel i rotationshastighed på for- og baghjul
- speederpedalens stilling.
Takket være systemet kan C-Crosser køre med permanent firehjulstræk, der sikrer den bedste fordeling af momentet mellem for og bag og dermed det optimale vejgreb uanset kørselsforhold.
Passiv sikkerhed
C-Crosser har en karrosseristruktur, der beskytter både passagerer og fodgængere. Den er forstærket på en lang række punkter ved udbredt anvendelse af højstyrkestål for at begrænse følgerne af en eventuel kollision. Længdevangerne er udformet så de i særlig grad absorberer energien fra en kollision, og desuden er dørene forsynet med særligt stødabsorberende materiale og kollisionsbjælker for beskyttelse i tilfælde af sidekollision.
Karrosseriet i C-Crosser har tilstrækkelig stivhed til at beskytte sine passagerer i tilfælde af kollision ved høj hastighed og tilstrækkelig eftergivenhed til at absorbere mindre stød.
Forvognen er også konstrueret med henblik på at reducere skaderne i tilfælde af kollision med en mindre bil. For at begrænse skaderne ved kollision med en fodgænger har C-Crosser særlige stødabsorberende zoner ved motorhjelmen og skærmene samt en kofanger med polyurethan skum, der absorberer en stor del af energien for at begrænse risikoen for kvæstelser af fodgængerens ben.
Endelig er C-Crosser udstyret med seks airbags som standard og trepunktsseler ved alle syv pladser. Hertil kommer selealarm samt Iso-fix beslag på de to yderste sæder på række 2.
CITROËN C-CROSSER
MODEL C•Crosser HDi 160 med partikelfilter
GEARKASSE 6-trins manuel
MOTOR
Cylindervolumen (cm3) 2,179
Max. effekt EEC: kW-omdr./min. 115 – 4,000
Max. effekt DIN: hk-omdr./min. 160 – 4,000
Max. moment EEC: Nm-omdr./min. 380 – 2,000
TRANSMISSION 2 eller 4 WD med LOCK funktion
DÆK
Dimensioner 225 / 55 R 18
UNDERVOGN
Forbro McPherson type
Bagbro Multi-link
MÅL OG DIMENSIONER
Længde - Bredde (m) 4,645 – 1,805
Højde med og uden tagbøjler (m) 1,715 – 1,670
Akselafstand (m) 2,672
Bagagerumsvolumen VDA: række 2 tilbage - frem (liter) 441 - 510
Bagagerumsvolumen max. til loft VDA: 1.686
PRÆSTATIONER
Tophastighed (km/t) 200
0 to 100 km/t (sek) / fører alene