Et par cm længere og 4-5 cm højere - dét er, hvad den nye Skoda Fabia fra den Volkswagen-ejede Skodafabrik snart vil præsentere for publikum.
Og det betyder, at modellen vil blive ledende i sin klasse hvad angår plads på bagsædet til både knæ og hoved. Salget tager sin begyndelse i sommeren 2007, og kunderne kommer til at kunne vælge mellem ikke mindre end 7 forskellige motorer - alle gamle kendinge fra VW-gruppens benzin- og dieselmotorer.
For første gang bliver det muligt at anskaffe sig en Fabia med en 6-trins aut. Tiptronic gearkasse, mens det elektronisk kontrollerede Climatronic-system samt en MP3-compatibel stereo-radio også bliver en udstyrsvariant. Og endelig forlyder det, at dobbelte forreste og sideairbags bliver standard.
Siden den første Fabia så dagens lys i 2000, er der i Europa solgt over 1,5 millioner af slagsen.
Hvis du vil have et smugkig, så foregår det i Geneve her i marts, hvor modellen som personmodel får sin første officielle debut. Varianten følger i starten af 2008.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.