Den 30. januar 2007 nåede Mazda Corporation endnu en milepæl, da den totale produktion af Mazda MX-5 rundede 800.000 eksemplarer. Det skete nøjagtig 17 år og ni måneder efter produktionen af det første eksemplar i april 1989.
I maj 2000 blev Mazda MX-5 optaget i Guinnes Rekordbog som verdens mest solgte åbne, topersoners sportsvogn, da produktionen nåede 531.890 enheder. Nu da produktionen har rundet de 800.000 enheder, vil Mazda ansøge om at få opdateret rekorden.
Den nuværende, tredje generation Mazda MX-5 blev introduceret i august 2005. Den er fortsat tro mod det oprindelige koncept, der garanterer maksimal køreglæde takket være blandt andet en kombination af lav vægt og optimal vægtfordeling.
I august introducerede Mazda en ny modelvariant, Mazda MX-5 Roadster Coupe, med et innovativt foldetag i kunststof, der ikke optager plads i bagagerummet.
Til dato har tredje generation Mazda MX-5 vundet mere end 40 internationale priser - blandt andet blev den valgt til Årets Bil i Japan 2005/2006.
Også i Danmark, hvor der traditionelt ikke sælges mange sportsvogne, har Mazda MX-5 været en succes med et samlet salg på over 650 biler. Og successen fortsætter - i 2006 var MX-5 den mest solgte sportsvogn i Danmark.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.