Volkswagen introducerer den nye Golf GTI.
Siden Golf GTI så dagens lys i 1976 er der rullet 1,7 million GTI´er fra samlebåndet i Wolfsburg. Dermed kan Golf GTI kalde sig en bestseller, men den er mere end det, den er en vaskeægte legende.
Stilsikker som fåDen nye Golf GTI lever i allerhøjeste grad op til forgængernes renommé. Den er blevet endnu skarpere, har et stilsikkert formsprog og hele 210 hestekræfter under hjelmen og samtidig er forbruget på 13,3 km/l. Den når en tophastighed på 240 km/t og turbomotoren skal nok sørge for endnu mere køreglæde end man umiddelbart er vant til. På 6,9 sekunder er øvelsen fra 0-100 km/t fuldført.
Men den bedste nyhed ved Golf GTI ser man ikke med det blotte øje. Den hedder nemlig elektronisk spærredifferentiale (XDS) og er placeret i motorens styreboks og nede i forhjulenes bremser. Hvad man ikke umiddelbart kan se, kan man til gengæld mærke: Golf GTI er i sit livs topform.
Optisk går den nye Golf GTI ikke på kompromis. Volkswagen har skabt et konsekvent og skarpt GTI-design, der balancerer elementerne styrke og stil perfekt. Den nye Golf GTI er sænket 22 mm foran og 15 mm bagtil og er udstyret med ny sportsundervogn. Detaljer som det typiske bikubeformede-kølergitter og den V-formede motorhjelm, og ikke mindst grillens omkransning af det røde bånd fortæller historien om GTI. Resultatet er stærkt og klart og fører ur-versionen af Golf GTI ind i fremtiden.
Højt udstyrsniveau
Ligesom tilfældet var med den nye Golf, har Volkswagen også højnet såvel materialevalget som udstyrsniveauet i Golf GTI. Den nye Golf GTI kommer således bl.a. med følgende som standardudstyr:
- 17" GTI-fælge,
- GTI tågeforlygter
- Multifunktionssportslæderrat med flad bund, aluminiumdekor og GTI logo.
- Midterarmlæn for og bag samt klap til bagagerum (sidstnævnte ikke i van-modellen)
- Håndbremsegreb og gearknop i læder
- Top-sportssæder med lændestøtte foran i det klassiske ternede GTI-design
- Mørktonede baglygter
- Regnsensor, automatisk afblendeligt bakspejl, coming home og manuel leaving home samt el-klapbare sidespejle med områdebelysning
- XDS, udvidet elektronisk differentialespærring til optimeret svingkørsel
- GTI multifunktionskørecomputer Plus inkl. gearvalgsanbefaling
- Sportsundervogn, sænket 22 mm foran og 15 mm bagtil
- Stor sort difusor samt enkeltudstødning i begge sider
- Dekorindlæg i instrumentpanel og i dørene, design Black-Stripe
- Kromoptik på lyskontakt og knapper
- Pedaler i børstet stål
- GTI-spoiler bag med 3. bremselygte samt GTI-stødfangere, lakeret i bilens farve
Til trods for de 10 ekstra hestekræfter den nye Golf GTI har fået, har Volkswagen formået at sænke forbruget på den nye GTI fra 12,5 km/l til 13,3 km/l. Golf GTI leveres naturligvis med fult sikkerhedsudstyr.
Golf GTI kan bestilles hos samtlige Volkswagens forhandlere fra mandag d. 27. april og prisen starter ved 436.900 kr. (3-dørs).
Oplev mere Golf GTI på www.volkswagen.dk