Sportslighed og et nyt dynamisk design, det såkaldte "Arrow-design" samt SEATs vanlige præcision er de væsentligste karakteristika ved det nye medlem af SEAT familien. Den nydesignede front og de markante linjer understreger Ibizas dynamiske, moderne udtryk, mens SEATs chefdesigner Luc Donckerwolkes (tidligere Lamborghini) eminente blik for detaljen, har tilføjet den sportslige model et emotionelt niveau.
Ibiza er bilen for de unge og de ungdommelige - kort sagt alle, der sætter pris på design, kvalitet, miljøbevidsthed og samtidig ikke vil gå på kompromis med sportsligheden.
Den nye Ibiza er bygget på VW-koncernens helt nye platform, der giver forbedrede dynamiske kvaliteter. Den 5-dørs Ibiza er således 4.052 mm lang, 1.693 mm bred og 1.445 mm høj. Akselafstanden er 2.469 mm - en forøgelse på 7 mm fra forgængeren - og sporvidden foran og bagpå er øget med hhv. 30 mm og 33 mm, svarende til hhv. 1.465 mm og 1.457 mm. Det er denne platform der fremtidigt vil danne grundlaget for en række af koncernens modeller i 0A- segmentet.
Udover forbedringen af pladsforholdene i kabinen er bagagerumskapaciteten i den nye Ibiza også øget, hvilket giver den nye Ibiza en total bagagerumsvolumen på 292 l.
Veludrustet til favorabel prisSEAT Ibiza kommer med et omfattende standardudstyr, der bl.a. udgøres af anti-spin-regulering, ESP, fjernbetjent centrallåsesystem, hill-hold, hovedstøtter v. alle 5 siddepladser, ISOFIX, Multi-link bagaksel, integreret stoplys i bagklap, 12 V strømudtag, el-rudehejs for, multijusterbart rat, pollen- og støvfiltre, radio m. CD, MP3 og 6 højttalere og højdejusterbart førersæde m. lændestøtte.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Vælger man sin nye Ibiza i Stylance udstyrsniveau får man tillige aircondition, elektrisk indstillelige og foldbare sidespejle, tågeforlygter m. kurvelys, el-rudehejs bag, fartpilot, kørecomputer, dobbelte halogenforlygter, spejle og håndtag i karosseriets farve samt varme i forsæderne.
Samtidig udvides Ibizas sikkerhedsudstyr med nyudviklede airbagsystemer, der optimerer passager- og børnesikkerheden. Således har SEAT Ibiza allerede inden introduktionen på det danske marked også høstet 4 stjerner i børnesikkerhed fra Euro NCAP.
Den nye Ibiza kombinerer komfort og sikkerhed med en reduceret egenvægt. Den lavere vægt, de effektive motorer og gearkassernes ændrede udveksling resulterer i et lavt brændstofforbrug og reduceret CO2-udslip.
Samtlige benzinmotorer udleder under 160 g CO2/km, mens dieselmodellerne holder CO2-emissionerne under 120 g/km.
MotorprogramFra introduktionen tilbyder SEAT den nye Ibiza med fuldt motorprogram, hvilket omfatter tre diesel- og tre benzinmotorer.
Benzinmotorerne er hhv. en 1,2 l. m. 70 hk, en 1,4 l. m. 85 hk og en 1,6 l. m. 105 hk. Dieselmotorerne udgøres af en 1,4 l. m. 80 hk og to 1,9 l. m. hhv. 90 og 105 hk.
Prisen for den nye SEAT Ibiza starter ved 134.900 kr. (eks. levering).
SEAT Ibiza kan opleves hos alle landets SEAT forhandlere i weekenden den 6.-7. september, hvor der er Åbent-hus fra kl. 11.00-16.00.