Med en fornem kombination af XC'ens umiskendelige, muskuløse alsidighed og coupéens sportslige udstråling bliver Volvo XC60 midtpunktet på Detroit Motor Show i begyndelsen af januar 2007.
"Man kan næsten sige, at denne bil kan blive C30 ejerens næste bil. På samme tid sportslig, spændende og ikke mindre velkørende. Konceptbilen er en god indikation på, hvordan den ''rigtige'' XC60 kommer til at se ud," siger Fredrik Arp, direktør og koncernchef for Volvo Cars.
Det forventes, at den nye Volvo XC60 vil være fremme hos Volvo-forhandlerne i begyndelsen af 2009.
Konceptbilen viser, at Volvo Cars XC60 projektet er klar til at udfordre konkurrenterne i det segment, der for øjeblikket er det hurtigst voksende i bilverdenen – klassen for små luksus SUV'er.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.
I dag findes der kun en håndfuld modeller i denne klasse, men inden for de næste få år vil køberne få mindst 10 biler af denne type at vælge imellem.
Mellem 2007 og 2009 forventes klassens salgstal at stige med 75 procent til 443.000 biler.
"Der er et stort potentiale her, og konceptbilen viser, at vi både kan og tør være endnu mere sportslige og dynamiske og samtidig bevare vores solide førerposition på sikkerhedsområdet. Den teknologiske løsning, der skal hindre kollisioner ved lav hastighed, repræsenterer her et vigtigt gennembrud på sikkerhedsområdet. Vi kalder systemet for City Safety," forklarer Fredrik Arp.
City Safety Hvis bilen foran pludselig bremser, og City Safety fornemmer, at der er risiko for en kollision, forbereder systemet bremserne til at hjælpe føreren med at undgå et uheld. Hvis systemet imidlertid fornemmer, at en kollision er uundgåelig, bremser bilen automatisk.
City Safety er aktivt op til 30 km/timen. Hvis den relative forskel i hastighed mellem de to køretøjer er under 15 km/timen, kan systemet hjælpe føreren med helt at undgå kollisionen. Mellem 15 og 30 km/timen rettes fokus i stedet mod at mindske hastigheden mest muligt inden sammenstødet.
Målgruppe med høje krav til sikkerhed
Som den netop introducerede Volvo C30 er Volvo XC60 projektet rettet mod en udvalgt målgruppe, der stiller særlige krav til design, varemærkets værdier og high-tech løsninger, når de vælger livsstilsprodukter.
Man kan næsten sige, at der er tale om forbrugere, som betragter mikrochippen som et naturligt supplement til deres morgenmad. Forbrugere, som er vokset op i en æra, hvor elektroniske produkter har undergået en næsten utrolig udvikling – og hvor hver fødselsdag har indbragt endnu flere elektroniske muligheder i endnu mindre gavepakker.
Denne generation søger hele tiden de allernyeste påfund, og som gruppe betragtet får de større og større indflydelse og købekraft. Når det gælder valg af bil, indtager disse forbrugere samme holdning som til andre produkter: Den skal helst kunne imødekomme alle deres behov i en attraktiv og smart indpakning.
Velkørende og muskuløs forneden – elegant foroven
Ud fra et designsynspunkt er XC60 Concept en modig nyhed. En blanding af det bedste fra to karakteristiske og dynamiske biltyper. Nederst pumper de umiskendelige og kraftige XC muskler bilen op og giver den en karakteristisk udstråling. Over hoftelinien fører de elegante linier tankerne hen mod en coupés sportslige profil og udstråling.
XC60 Concept har et interiørdesign, som er mindst lige så modigt som eksteriøret. Det gælder specielt instrumentpanelet, midterkonsollen og de slanke, visuelt fritsvævende for- og bagsæder.
"Konceptbilen giver ikke alene en god indikation af, hvordan XC60 kommer til at se ud. Den giver også et indtryk af linierne i fremtidige Volvo-modeller. Med et mere skulpturelt udseende bliver vores biler mere udadvendte i deres visuelle udstråling. Hvis man siger, at man i dag kan genkende en Volvo på halvtreds meters afstand, ønsker jeg at nå dertil, hvor man omgående kan genkende den på den dobbelte afstand," forklarer Steve Mattin, designdirektør hos Volvo Cars.
På markedet i begyndelsen af 2009
Med XC60 Concept offentliggør Volvo Cars, at XC familien, som i øjeblikket består af XC70 og XC90, står over for en udvidelse i begyndelsen af 2009. Som de to hidtidige biler i XC programmet er Volvo XC60 baseret på personbils- teknologi, hvilket gør det muligt at kombinere dens robusthed med dynamiske og inspirerende køreegenskaber.
"Jeg vil gerne understrege, at med XC60 projektet, såvel som med C30, retter vi os mere mod en livsstil end mod en aldersgruppe. Vi udvider vores modelprogram for primært at tiltrække kunder med en aktiv, bypræget livsstil. XC60 bliver lige så vigtig som C30 for den salgsfremgang, vi arbejder efter," konkluderer Fredrik Arp.