Stadigt flere trans­port­virk­somheder vælger den nyeste gene­ration af vinter­dæk fra Continental. Med sit produktsortiment til alle lastvognsaksler og busser tilbyder Continental et særdeles bredt dæksortiment til den kolde årstid.

Dækkonstruktionen og profildesignet i SCANDINAVIA-vinterdæk er tilpasset de forskellige aksler. Continental overgår med denne produktserie markant de lovmæssige krav om M+S-dæk på drivakslerne.

SCANDINAVIA-serien opfylder de akselspecifikke krav på bedste vis med dæk, der er skræddersyede til denne anvendelse. Det gælder både optimal manøvredygtighed og sidestyring af forakslen, maksimal trækkraft og overførsel af bremsekraften på drivakslen samt overførsel af bremsekraften og sidestyring på trailerdækkene.

Med HSW 2 Coach tilbyder Continental også en god løsning til persontransport i moderne rejsebusser, tilpasset de forskellige behov ved vinterkørsel. Med den lukkede båndprofil med tredimensionelt designede mikrolameller, der er specialdesignet til busser, overfører dækket på traktionssikker vis driv- og sporføringskraften til vejbanen uden at gå på kompromis med passagerernes komfort.

SCANDINAVIA vinterdæk til for- og boogieakslen på erhvervskøretøjer ændrer i løbet af driftslevetiden deres produktkarakter på grund af det tofasede profildesign. Under vinterbrug giver SCANDINAVIA-dækkene det bedst mulige vejgreb på grund af de størst mulige berøringsflader. I takt med at de slides ned, ændres profilen til sommerdæk takket være en betydeligt højere andel af gummi, hvilket har en positiv effekt på stabilitet og forbrug.