SEAT Mii er i dag blevet kåret som Årets Bil i Danmark 2013. Dermed indtager SEATs roste minibil, der bliver revet ud af forretningerne hos SEATs 29 forhandlere landet over, førstepladsen sammen med søster-bilerne SKODA Citigo og VW Up!
Det er anden gang inden for få år, at SEAT, der er vokset mere end 70 procent i antallet af solgte biler alene fra sidste år til i år, står øverst på skamlen, når de danske motorjournalister kårer årets bedste bilnyhed.
SEAT Mii vinder, fordi den sætter helt nye - høje - standarder for kvalitet og køreglæde i de små biler.
SEAT Mii udmærker sig blandt andet på udstyrssiden, hvor den i alle versioner bl.a. er udstyret med det innovative sikkerhedssystem Safety Assist, der selv nedbremser bilen ved kollisionsfare med forankørende biler ved hastigheder under 30 km/t. Det er første gang, at systemet er del af standardudstyret i en bil i denne klasse.
SEAT indtog med 116 point førstepladsen foran dyrere biler som Volvo V40, Kia Ceed og BMW''s 3-serie som nr. fire.
Sidste gang var SEAT stod øverst på vinderpodiet var i 2006, hvor det var SEAT Leon, der vandt titlen.
Kåring af Mii bekræfter dansk SEAT-succes
SEAT oplever en fantastisk interesse hos de danske bilkøbere i øjeblikket, og denne kåring vil skubbe yderligere til vores fremgang på det danske marked. Vi har styrket vores forhandlernet, forbedret vores kundeservice, tilbyder suveræne produkter - og nu har vi også Årets Bil i Danmark. Det er svært at få armene ned lige nu, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.
I Danmark fås Mii i både tredørs- og femdørsversioner, og alle modellerne er Ecomotive-versioner, der kører op til 24,4 km/l ved blandet kørsel. Det svarer til CO2-emissioner på kun 96 g/km for versionen med 60 hk og henholdsvis 23,8 km/l og 98 g for versionen med 75 hk. Det attraktive brændstofforbrug skyldes bl.a. Mii Ecomotives start-stop-system og andre tiltag.
Bilen har god plads til fire personer, og med en volumen på 251 liter kan modellen også prale af et af de største bagagerum i klassen. Desuden kan bagagerummet udvides til at rumme hele 951 liter i alt.
Der er biler klar til levering i både 3 dørs og 5 dørs versioner over hele landet.