Det er med stor glæde, at CYBEX kan præsentere CYBEX SIRONA, en ny og banebrydende autostol, der har været mange år undervejs, og som er udviklet med det formål at revolutionere børns sikkerhed.
Som en autostol i kategorien 0-18 kg leverer CYBEX SIRONA de allerbedste sikkerhedsløsninger fra hele verden i én banebrydende 2-i-1 bagud- og fremadvendt autostol. CYBEX SIRONA har fået den prestigefyldte Red Dot Design Award 2012 for sit nyskabende design. Og sidst men absolut ikke mindst, er CYBEX SIRONA netop i september blevet tildelt den prestigefyldte pris ”Kind & Jugend Innovation Award” i kategorien “World of Travelling Baby”.

Cybex Sirona - Et resultat af omfattende forskning og strenge test
Ifølge Martin Pos, CYBEX’s stifter og formand, er CYBEX SIRONA blevet udviklet efter omfattende forskning og strenge test for at identificere de centrale elementer, der kræves for at skabe en ekstremt sikker, innovativ og yderst funktionel autostol, der kan bruges bagudvendt i en længere periode og som dækker kategorien 0-18 kg.
"Ifølge undersøgelser foretaget af VTI (”Statens väg- och transportforskningsinstitut” i Sverige) og Trygg Trafikk (Medlemsorganisasjon for det frivillige trafikksikkerhetsarbeidet i Norge), reducerer bagudvendte autostole risikoen for alvorlige eller dødbringende kvæstelser i en frontal kollision med mere end 80% sammenlignet med et traditionelt fremadvendt selesystem. Bagudvendte autostole fordeler påvirkningen i forbindelse med en kollision over et større område, hvilket dermed reducerer belastningen på nakke, skuldre og hoved samt de indre organer. Dette reducerer risikoen for alvorlige eller dødbringende kvæstelser betragteligt. CYBEX SIRONA er udviklet af CYBEX’s team af eksperter indenfor sikkerhed med det formål sikkert og komfortabelt at forlænge perioden, hvor børn kan sidde bagudvendt, samtidig med at den har alle de features og funktioner, som findes i en traditionel autostol. Vi har skabt en virkeligt innovativ og smart sikkerhedsløsning, som vi er utroligt stolte af", udtaler Martin Pos.
Som følge af CYBEX SIRONA’s innovative konstruktion vil børnene opleve mere benplads og samme høje komfortniveau som i traditionelle autostole i kategorien 0-18 kg, herunder en-hånds-betjent ligge-/hvileposition, højdejusterbar hovedstøtte, en-hånds-betjent selesystem, skridt- og skulderpuder osv.

Cybex Sirona - Flere funktioner i en autostol
Innovationen fortsætter. Når barnet er for stor til at sidde bagudvendt, kan CYBEX SIRONA anvendes fremadvendt, dog tidligst fra 9 kg og op til cirka 18 kg. Denne justering aktiveres af en rotations-mekanisme, der giver brugeren mulighed for nemt at skifte fra bagudvendt til fremadvendt position. Denne geniale 360° rotationsmekanisme giver også mulighed for let isætning og udtagning af barnet fra siden, en funktion de fleste forældre vil finde uvurderlig.

Cybex Sirona - Banebrydende teknologi
I fremadvendt position er barnet sikret med en justerbar sikkerhedspude, der giver beskyttelse uden at begrænse barnets bevægelsesmulighed. Den justerbare sikkerhedspude er produceret med udgangspunkt i CYBEX’s Active Response Technology System (A.R.T.), en patentanmeldt teknologi, der intuitivt sikrer barnet inden for sikkerhedszonen på sædet. Den kan bedst sammenlignes med en oppustet airbag, som reducerer og absorberer påvirkningen i forbindelse med en kollision. Dermed reduceres belastningen af nakke og hoved betydeligt sammenlignet med traditionelle fremadvendte fem-punkts-selesystemer.

Dét, der endvidere gør CYBEX SIRONA så banebrydende er CYBEX’s nyligt udviklede Seat-to-Chassis Connect Technology (patentanmeldt). Denne teknologi skaber en direkte forbindelse mellem bilen og stolen. I tilfælde af en ulykke overføres impulsen fra kollisionen direkte til stolen, hvilket muliggør en samtidig aktivering af bilens og stolens sikkerhedsforanstaltninger og dermed igangsættes absorberings-mekanismerne på et yderst tidligt stadie.

CYBEX SIRONA monteres direkte på bilens ISOFIX-forankringspunkter uden brug af bilens sikkerhedssele. Et ”støtteben” i front øger stabiliteten og absorberer en stor del af påvirkningen fra en frontal påkørsel. Med sit ét-klik ISOFIX-system i både bagud- og fremadvendt position, er risikoen for fejl-montering blevet reduceret til et banebrydende minimum i forhold til traditionelle bagudvendte systemer.
CYBEX SIRONA har endvidere et justerbart teleskopisk L.S.P.-system (Linear Side-Impact Proctection System) til både bagud- og fremadvendt position. L.S.P.-systemet sikrer, at en evt. påvirkning fra en sidekollision absorberes gennem det teleskopiske L.S.P-system i tillæg til hoved- og skulderbeskytterne.

CYBEX SIRONA tager udgangspunkt i førende globale sikkerhedsløsninger og forener disse i et enkelt produkt, som er tilføjet banebrydende patenterede opfindelser, men opretholder samtidig den højeste grad af brugervenlighed, hvilket gør det umulige muligt.

Cybex Sirona - vinder af "Kind og Jugend Innovation Award" 2012
Udmærkelserne står i kø. Senest har CYBEX SIRONA i september 2012 netop vundet den prestigefyldte pris “Kind & Jugend Innovation Award” på Kind & Jugend messen i Köln. Denne pris betragtes som en af de mest eftertragtede og prestigefyldte priser i både Tyskland og i udlandet. Innovation Award juryen, som bestod af repræsentanter fra internationale fag-magasiner indenfor områderne barn og baby samt helbred og sikkerhed, lagde vægt på kriterierne design, sikkerhed, brugervenlighed samt graden af innovation men lagde dog størst vægt på innovation og sikkerhed. CYBEX SIRONA blev vinder i kategorien ”World of Travelling Baby”.

CYBEX SIRONA er netop blevet lanceret på markedet. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.cybex-online.com/dk

Fakta omkring Cybex
CYBEX udvikler sikre og innovative spædbørns- og børneprodukter, der er førende indenfor livstils-segmentet. Cybex’s vision er at opnå det tilsyneladende umulige. Dette kommer blandt andet til udtryk i CYBEX’s S.D.F. Innovation Principle, som har til formål at kombinere overlegen sikkerhed og kvalitet med karakteristisk design og genial funktionalitet. Læs mere på cybex-online.com/dk