På Honda standen i Paris vil man udover en opdateret CR-Z kunne finde en Civic udstyret med den nye 1,6 liters diesel motor.

2013 CR-Z facelift
CR-Z’en er forandret både på interiør samt eksteriør fronten således at bilens design fremstår endnu skarpere. Ydelsen på såvel elmotoren og benzin motoren er også forbedret uden at Honda er gået på kompromis med brændstofeffektiviteten og CO2 udledningen.

Den nye CR-V
Den 4. generation af Honda’s CR-V for sin europæiske debut ved Paris Motorshow 2012. En videreudvikling af den foregående model, med forbedringer af det generelle kvalitets niveau, praktiske anvendelighed og raffinering af hele bilen. For første gang i Europa, vil den kompakte SUV blive tilbudt i både 2 og 4-hjuls træk versioner. Forbedringer af såvel benzin og diesel motorerne har resulteret i betydelige reduktioner i brændstofforbrug og CO2 udslip. Priserne for det danske marked vil blive afsløret på standen.  

Civic 1,6L i-DTEC
For første gang vises Civic udstyret med den nye 1,6 liters diesel motor på Paris Motorshow. Det er den første motor fra Honda’s Earth Dreams Technology serie, Med en ydelse på 120 hk. og kun 94 g/km CO2 udledning, er dette en stærk kombination, hvilket også betyder at forbruget er på imponerende 27,8 km/l.

Honda EV-STER
Honda udstiller samtidig en konceptbil af næste generation elbils sportsvogn EV-STER.

40 års Civic jubilæum.
I år fejrer Honda 40 års julibæet for Civic modellen, som første gang blev introduceret  i 1972. Siden er der solgt over 20 millioner af Civic modellen på verdensplan. Honda ønsker at markere dette jubilæum ved at udstille en orginal version af den første generation Civic på Paris Motorshow.

Honda pressekonferencen vil finde sted i hal 3 Kl. 16.30 torsdag den 27. September. På standen vil Mikael Larsen og Michael Lund være at finde begge pressedage.