Christian Espersen fra ŠKODA i Bilernes Hus i Silkeborg vandt den danske afdeling af ŠKODA Service Challenge for rådgivere og er således Danmarks bedste ŠKODA-servicerådgiver, og Svend Aage Fredensborg fra ŠKODA i Seehusen Biler i Helsinge vandt den danske afdeling af ŠKODA Service Challenge for teknikere og er dermed Danmarks bedste ŠKODA-servicetekniker.
Konkurrencen foregik over 2 dage med mange forskellige opgaver, hvoraf mange gav så væsentlige udfordringer for deltagerne, at alle færdighederne blev taget i anvendelse. Formålet var naturligvis at gøre ŠKODAs tekniske medarbejdere endnu mere klar til at imødekomme og afhjælpe kundernes behov for at køre i en problemfri ŠKODA. ŠKODAs servicerådgivere og serviceteknikere bliver løbende uddannet til at være på forkant med bilernes tekniske udvikling, og ŠKODA specialuddanner al værkstedspersonale i samtlige nye systemer, som bilerne bliver bygget med.
ŠKODA Service Challenge er både en national og international konkurrence for mærkets serviceteknikere og servicerådgivere. ŠKODA Service Challenge består af flere forskellige konkurrencer, der rummer både teoretiske og praktiske udfordringer.
ŠKODA Service Challenge konkurrencen er delt op i en national og en international del. De 2 vindere i Danmark går nu videre til den endelige finale, som bliver afholdt i foråret 2012 et sted i Europa. Her vil verdens bedste servicerådgiver og servicetekniker blive kåret.
På billedet til venstre ses Svend Aage Fredensborg fra ŠKODA i Helsinge, i midten Bjarne T. Hansen fra Skandinavisk Motor Co. og til højre Christian Espersen fra ŠKODA i Silkeborg.