Handel på internettet, såkaldt e-handel, er stærkt stigende. Danskerne handler primært på nettet fordi det kan gøres, når man har t id, f.eks. om aftenen, og så er det nemt.

Derudover mener ca. en tredjedel af de internet-handlende, at varerne er billigere end i fysiske butikker.

I Danmark forventer Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), at omsætningen for internethandel vil nå 45 mia. kr. i 2011. I 2009 var omsætningen 32 mia. kr. og 40 mia. kr. i 2010.

Hvor stor en andel dæk og fælge andrager, er der ingen tal på, men set i lyset af den kraftige vækst i internethandelen generelt, hvorfor skulle handel med dæk og fælge på internettet så ikke også øges fremover?

Afhængig af hvem man spørger, er der delte meninger om internethandel. Nogle fysiske butikker har som supplement valgt at etablere webshops, mens andre alene fastholder den personlige kontakt til kunden i forretningen. Nogle sælger endog dæk på internettet uden at have en fysisk butik.

Når en kunde fravælger den personlige rådgivning hos et dækcenter eller værksted og bestiller sine dæk på en webshop, er der dog utallige faldgruber som kunden kan komme ud for.

Dæk Specialisternes Landsforening har lavet en oversigt over de ting, som en kunde skal være opmærksom på og forholde sig til.

Udover de nævnte risici skal en kunde som handler på internettet desuden være opmærksom på problematikker ved eksempelvis reklamation, returnering og montering.

Det er ikke småting, en ganske almindelig kunde uden viden på dækområdet skal tage stilling til!

Man kan kun opfordre kunder som absolut vil handle på internettet til, at overveje faldgruberne og gerne vælge en webshop som også har fysisk butik, da man så er mere sikker på vejledning i købsfasen og efterfølgende service.