Nu indtager en ny version af Volvo C70 markedet. Inscription, som den kaldes, har en række unikke og spændende funktioner og forener karakteristiske eksteriørdetaljer som højglanslakeret grill og sorte 18" hjul med eksklusive indretningsdetaljer, bl.a. Sovereign Hide indtræk og læderbeklædt instrumentpanel.

"C70 har så småt opnået ikonisk status. Den nye Inscription bygger på vores personorienterede filosofi Designed Around You og er en version med iøjnefaldende, karakteristiske detaljer," siger Doug Speck, ansvarlig for markedsføring, salg og kundeservice hos Volvo Car Corporation.

Inscription kan leveres med de samme motoralternativer som Volvo C70: En femcylindrede turbobenzinmotor T5 (230 hk /320 Nm) og to femcylindrede turbodieselmotorer - D4 (177 hk/400 Nm) og D3 (150 hk/350 Nm).

Der er tre farver at vælge imellem: Black Stone, Black Sapphire (metallic) og Ice White.

De unikke 18" hjul forstærker det eksklusive udseende; den imponerende udgave af Midir-fælges leveres i sort med polerede eger og yderkant.

Forfra skiller C70 Inscription sig ud i kraft af grillens højglanslakering og LED-advarselslysene - begge i kromindfatning.

Eksklusiv indretning afspejler eksklusivt eksteriør
Også indretningen er speciel og afspejler det unikke eksteriør, bl.a.:
- et eksklusivt, læderbeklædt instrumentpanel med kontrastsømme.
- Sovereign Hide-indtræk i Off Black eller Calcite med samme kontrastsømme som på instrumentpanel, håndbremse og tæpper.
- ordet "Inscription" broderet på forsiden af nakkestøtterne.
- særligt Inscription-tæppe og -håndbremsegreb.
- rat og gearvælger med aluminiumindlæg.
- sportspedaler med aluminiumindlæg,
- aluminiumindlæg i den unikke, ultrasmalle midterkonsol er standard - sort eller Nordic Oak kan tilkøbes.

Volvo C70 Inscription bliver vist første gang på biludstillingen i Los Angeles den 16. november, hvorefter salget starter i løbet af måneden. Produktionen af begrænset til højst 2.000 enheder om året.