Volvo har taget føringen blandt europæiske bilproducenter, når det gælder om at reducere CO2 udledningerne. Det fremgår af en analyse udført af T&E, det europæiske forbund for transport og miljø.

"Resultatet gør os både glade og stolte. Vi har lagt en plan for området, og den følger vi," siger Stefan Jacoby, administrerende direktør og koncernchef for Volvo Car Corporation.

De otte største bilproducenter i Europa mindskede deres udledning af CO2 mellem  2 og 6 procent i 2010. Bortset fra Volvo, der brillerer med hele 9 procent - resultatet af en målrettet indsats på miljøområdet under "DRIVe towards zero" banneret. Svenskerne har haft succes med deres program af brændstoføkonomiske dieselvarianter i DRIVe programmet, hvilket er en af forklaringerne på den relativt store reduktion i CO2 udledningerne. Populære modeller er f.eks. V50 DRIVe, der udleder 99 gram/km, og V70 DRIVe med 119 gram/km. Volvo''s CO2 strategi inkluderer også el-biler med forskellige grader af hybriddrift ligesom så vel som effektive diesel- og benzinmotorer og alternative brændstoffer.

"For de biler, der skal sælges i 2020, er målet at nå ned på gennemsnitligt 95 gram CO2 pr. kilometer. Teoretisk kan det sagtens lade sig gøre, men meget afhænger af lovgivningen, nye initiativer, hvilke energikilder der er til rådighed og - selvfølgelig - hvad kunderne efterspørger. EU har planer om at introducere en ny måde at beregne CO2 på, og det kommer også til at påvirke vores planer," siger Peter Mertens, direktør for forskning og udvikling hos Volvo Car Corporation.

Analysen fra T&E viser, hvor vellykkede de europæiske bilproducenters bestræbelser på at begrænse CO2 udledningerne og brændstofforbruget har været. Alt i alt faldt CO2 udledningerne fra nye biler solgt i EU med 3,7 procent i 2010, og i dag er gennemsnittet 140 gram/kilometer.