• Høj­este karak­ter på 1 efter 103.445 km
• De sam­lede repa­ra­tions­omkost­ninger i test­peri­oden: 4,58 euro (kr. 34,35)
• Det bedste resul­tat af en Auto Bild lang­tids­test i kate­gorien for små biler

Lang­tids­tests anses af mange for at være den bedste måde til at under­søge bil­produ­cen­ternes løfter vedr. kvali­tet. I den sen­este udgave af det tyske bil­maga­sin Auto Bild be­kræf­tes det, som Ibiza-kørere allerede ved: At de har valgt rigtigt ved at vælge den sportslige, spanske bestseller, hvad angår reparationer, driftssikkerhed og alle andre parametre.

Efter en testkørsel på hele 103.445 km rundt i Europa var de samlede reparationsomkostninger blot 4,58 euro (kr. 34,35), som gik til udskiftning af en defekt pære til nummerpladelyset. Auto Bild har givet SEAT Ibiza 1.4 16V Sport en samlet karakter på 1, som svarer til bedømmelsen "meget anbefalelsesværdig". Det placerer Ibiza på førstepladsen i testkategorien for små biler – et godt stykke foran konkurrenterne.

Som Auto Bild testerne kommenterede ved afslutningen af langtidstesten: "SEAT Ibiza kom i mål med de originale bremseskiver og -belægninger. Den havde ingen uplanlagte værkstedsbesøg overhovedet, og olieforbruget var lig nul". Bedømmelsen af bilens interiør var også fremragende: "Sæderne forblev faste under hele testkørslen og havde eksemplarisk sidestøtte. Og de bevarede en så høj kvalitet, at vi, da vi adskilte dem, troede, at nogen havde udskiftet dem, mens vi ikke så det". Motorens præstationer blev også rost til skyerne. I henhold til testrapporten "klarede den ikke blot maratontesten fremragende, men præstationerne og accelerationen blev kun endnu bedre".

SEAT tilbyder deres bedst sælgende supermini i tre særskilte karrosseriversioner: den sportslige 3-dørs Ibiza SC, den praktiske 5-dørs Ibiza og den rummelige stationcar Ibiza ST. Foruden den 1,4-liters 16V-motor med 85 hk, som Auto Bild testede, kan kunderne vælge mellem i alt seks benzin- og fire common rail-TDI-motorer med ydelser fra 60-180 hk. Med fire udstyrsvarianter findes der sports- og komfortudstyr til at opfylde alle behov. Med den nye 4. generation af Ibiza bygger SEAT på imponerende vis videre på bestsellerens enestående succeshistorie. Den nye Ibiza, som har vundet adskillige læserafstemninger i forskellige bilmagasiner fra hele Europa, er også blevet kåret som vinder af Det Gyldne Rat 2008".  Bilens præstationer i EuroNCAP-crashtesten var lige så imponerende, og den fik topkarakteren fem stjerner for sin eksemplariske beskyttelse af personerne i bilen.