Peu­geots nye kand­idat i firma­bils­klas­sen, 508, har fået en forry­gende start på det euro­pæiske marked med et salg, der ligger 40 % højere end for­ventet. Også i Dan­mark har 508 fået en meget posi­tiv mod­tag­else, som be­tyder stor efter­spørg­sel på model­len hos de danske for­hand­lere.

Nu har Peugeot 508 netop fået blå­stemp­let sit sikker­heds­niveau af den euro­pæiske sikker­heds­orga­nisa­tion, EuroNCAP, der i sin crash­test af 508 har tildelt den de maksimale 5 stjerner efter det nye strengere reglement. I testresultatet fremhæves især piske­smælds­testen som positiv, og sikkerheden før børn udmærker sig ved en topplacering.

EuroNCAP har offentliggjort sine seneste crashtestresultater, hvor blandt andet Peugeot 508 er blevet testet og markerer sig ved at være blandt de modeller, der har opnået de maksimale 5 stjerner for det samlede sikkerhedsniveau.

EuroNCAP vurderer sikkerheden for voksne på forsæderne som god, idet kabinen forblev stabil i frontaltesten og det ikke var nødvendigt
med knæairbags for at sikre det vigtige ben-område. Særlig resul­tatet i piskesmældstesten fremhæves som positivt.

Sikkerheden for børn får maksimal score for børn på 3 år. Her frem­hæves muligheden for at frakoble passagerairbaggen og infor­matio­nen om, hvorvidt airbaggen er tilkoblet eller ej roses for at være meget tydelig.

Peugeot 508 er som standard udstyret med selealarm på alle sæder og ESC og fra Active-niveau er også fartpilot/-begrænser stan­dard­udstyr. ESC-systemet bestod EuroNCAPs nye dynamiske ESC test på overbevisende vis og sammen med det generelle høje aktive sikker­hedsniveau har det resulteret i 7 points for aktiv sikkerhed svarende til hele 97 % af mulig pointscore.

Peugeot 508 har samlet set et højt sikkerhedsniveau, der placerer den blandt de sikreste biler i sin klasse.