Man skal helt tilbage til 1999 for at finde en marts måned, hvor der blev indregistreret flere nye personbiler end i 2011. De faktiske registreringstal viser, at i alt 16.381 nye personbiler fik nummerplader på i marts, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med marts 2010. Leasing bidrog til de høje tal, da 4.684 af de nye personbiler var leaset, en vækst på 27 procent sammenlignet med marts 2010. Det er ikke kun personbilerne, der oplever fremgang. Med en stigning på 51 procent sammenlignet med marts 2010 nærmer varebilssalget sig efter flere års krise niveauet for 2008.

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler  Mar 11.990 9.858 13.978 16.381 17,20%
  jan – mar 39.352 25.095 33.268 40.341 21,30%
Varebiler  Mar 2.884 1.412 1.357 2.052 51,20%
  jan – mar 9.135 3.903 3.624 5.339 47,30%
Lastbiler  Mar 571 439 206 349 69,40%
  jan – mar 1.686 1.281 519 938 80,70%

Det er 12 år siden, at danskerne sidst købte flere nye biler i marts end det var tilfældet i 2011. Dermed fortsætter bilsalget med at vokse, og med over 40.000 solgte biler i første kvartal tegner 2011 til at blive et ekstraordinært godt bilår. Igen i marts var det i høj grad danskernes appetit på små biler, der var med til at trække markedet frem.

”Personbilsalget udvikler sig nu på 16. måned i træk positivt, og danskerne har for alvor fået appetit på især de mange mindre nye modeller. Det skyldes til dels den fortsatte vækst i brændstofpriserne, men stemmer også overens med den generelt positive udvikling i økonomien, hvor vi over det seneste år har oplevet, at bilsalget har været med til at trække privatforbruget op,” siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Som i årets første måneder er det også i marts de mindste modeller, der dominerer salgslisterne, men bilimportørerne ser tegn på, at også de større modeller for alvor er ved at få del i fremgangen.

”Vi oplever, at efterspørgslen langsomt breder sig fra lille klasse til også at omfatte både mellemklassen og de lidt større biler. Det stemmer godt overens med den fortsatte optimisme og investeringslyst, som præger både private og virksomhedernes ageren i markedet i øjeblikket. Vi forventer fortsat en positiv udvikling i resten af 2011, om end væksten næppe fortsætter på det nuværende høje niveau,” siger Bent Mikkelsen.

Varebilsmarkedet fordoblet
Med en stigning på 51 procent mere end fordobledes varebilsalget i marts 2011, sammenlignet med marts 2010. Med 2052 solgte varebiler i marts nærmer det ellers så kriseprægede marked sig endelig en normalisering.
 
”De små og mellemstore virksomheder synes for alvor igen at være begyndt at investere, og det afspejler sig tydeligt i den kraftige vækst, vi nu igennem flere måneder har observeret i salget af varebiler. De private købere er fortsat ikke tilbage som før afgiftsomlægningen i 2007, men efter syv måneders konstant fremgang og den kraftige vækst i marts kan vi efterhånden erklære krisen for overstået på også dette marked,” siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler vokser
Indregistreringerne af nye lastbiler steg i marts til 349 mod 206 i samme måned sidste år med en stigning på 69 procent. Sammenligningsgrundlaget fra 2010 er fortsat ekstraordinært lavt, hvilket giver anledning til at tage den kraftige vækst med en vis forsigtighed.

”Lastbilmarkedet er generelt lidt forsinket i reaktionen på den økonomiske udvikling i forhold til vare- og personbiler, og derfor er krisen stadigvæk tydelig i tallene fra 2010. Det er grunden til, at den procentvise vækst er så stor, men når det er sagt, er der fortsat grund til at glæde sig over væksten også på dette marked. Første kvartals fremgang viser, at også transportvirksomhederne er begyndt at se fremad og foretage nye investeringer i deres produktionsapparat,” slutter Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Bent Mikkelsen, 39 16 23 23 eller chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, 39 16 23 23 eller 26 23 94 43

  Antal Segmentandel
Segment mar-11 mar-11 apr 10-mar 11 apr 09-mar 10
Lille klasse                   8.104 49,50% 48,40% 45,20%
 - CHEVROLET SPARK, TOYOTA AYGO, OPEL CORSA        
Mellemklasse 1                 3.060 18,70% 20,30% 21,00%
 - VOLKSWAGEN GOLF, HYUNDAI I30, FORD FOCUS        
Mellemklasse 2                 2.454 15,00% 14,80% 18,10%
 - TOYOTA AVENSIS, FORD MONDEO, OPEL INSIGNIA        
Stor klasse                    302 1,90% 2,30% 2,30%
 - MERCEDES-BENZ E-KLASSE, BMW 5''ER, AUDI A6        
Luksus                         15 0,10% 0,10% 0,10%
 - AUDI A8, JAGUAR XF, MERCEDES-BENZ CLS        
Sport                          18 0,10% 0,10% 0,10%
 - MAZDA MX-5, LEXUS IS, ASTON MARTIN VANTAGE        
MPV                            1.762 10,80% 10,70% 9,70%
 - FORD S-MAX, RENAULT GRAND SCENIC, FORD C-MAX        
Øvrige                         576 3,50% 3,20% 3,40%
 - SUZUKI SX4, FORD TRANSIT, HYUNDAI IX20        
El-biler 71 0,40% 0,10% 0,10%
 - MITSUBISHI IMIEV, CITROEN C-ZERO, PEUGEOT ION        
Personbiler i alt 16.362 100,00% 100,00% 100,00%
Campere                        19
I alt 16.381
• Under hvert segment er de tre mest solgte bilmodeller i de forgangne 12 måneder angivet
• Alle tal er baseret på registreringer på motorkontorerne pr. 17. april 2011
• Tabeller og tal bedes refereret med De Danske Bilimportører som kilde