Dækpro­ducen­terne vars­ler pris­stig­ninger, og det kan være far­ligt at køre på vinter­dæk om somme­ren. I uge 13 rykker fag­folk fra Euro­master i Hille­rød og Helsin­gør derfor ind hos Bau­haus for at råd­give forbru­gerne om dæk­øko­nomi og -sikker­hed.

Ifølge eksper­terne er der mange gode grunde til at skifte til som­mer­dæk i god tid. Ikke alene kan man spare penge og brænd­stof, men det kan også være far­ligt at køre på vinter­dæk om somme­ren. Det vil dækkæden Euromaster fortælle forbrugerne mere om, og derfor rykker man i uge 13 ind hos Bauhaus i Hillerød for at møde hr. og fru Nordsjælland til en snak om økonomi og sikkerhed ved skift til som­merdæk.

– Ifølge eksperterne er der mange gode grunde til at skifte til sommerdæk, når vintervejret taber kampen til foråret. Det sker typisk omkring 1. april. Dækproducenterne har varslet prisstigninger på 5-10 pct., og der er flere i vente. I Tyskland taler medierne om mulige stigninger på op til 25 pct. Desuden bliver udvalget mindre og mindre – produktionen af vinterdæk blev forlænget flere uger, og det påvirker mængden af tilgængelige sommerdæk, siger Lars Skov-Andersen, salgschef hos Euromaster. Som årsager til de højere dækpriser anfører han stigende priser på olie og andre råvarer samt øget generel afsætning af dæk, især i vækstøkonomier som Kina og Indien. – Priserne kommer til at stige flere gange, så der er penge at spare ved at være på forkant.

Længere bremselængde
Et andet væsentligt aspekt er det sikkerhedsmæssige. Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed har den tyske bilistorganisation ADAC i en omfattende dæktest dokumenteret, at sikkerheden bliver ringere, hvis man undlader at afmontere vinterdækkene. – Når det bliver rigtig varmt, øges bremselængden betragteligt med vinterdæk i forhold til sommerdæk. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan bremselængden med vinterdæk være op til 16 meter længere ved 100 km/t. Desuden viser ADAC''s test, at vinterdæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet, fx når hele familien kører på sommerferie med bagagerummet fyldt op. Det betyder mere vaklende kørsel i de lange motorvejskurver.

Eksperterne er også enige om, at der er dårlig økonomi i at køre på vinterdæk om sommeren. Ifølge Volker Nitz dokumenterede en dækfabrikant for nogle år siden, at vinterdæks levetid mindskes med cirka 10 pct., hvis man kører med dem i den varme årstid. Desuden sparer man brændstof med sommerdæk, der er konstrueret til tør vej.

Vind sommerdæk med fælge
Euromaster har tidligere sat fokus på danskernes dæksikkerhed. I uge 41 gennemførte kæden landets største dækmønstermåling nogensinde ved samtlige Bilka- og A-Z-varehuse. 16.337 vilkårlige biler blev undersøgt, og 24 pct. af bilisterne kørte på dæk, der enten var direkte ulovlige eller så nedslidte, at de udgjorde en betydelig sikkerhedsrisiko.

Nu rykker dækfolkene så ind i Bauhaus for at tale sikkerhed med forbrugerne. – På en stand inde i varehuset står vi klar til at besvare spørgsmål og give gode råd, samtidig med at vi giver gode tilbud på fælge og sommerdæk, samstemmer Christian Overbeck og Lars Boe Jensen, der er centerledere hos Euromaster i hhv. Hillerød og Helsingør. De understreger, at arrangementet ikke kommer til at gå op i fornuft og løftede pegefingre. – Familien Nordsjælland er i fuld gang med at gøre sig selv og boligen forårsklar, og i den forbindelse er det jo oplagt også at gøre bilen smartere. Derfor har vi sammensat særlige tilbud på store, flotte alufælge i den gode ende og tilhørende dæk. Desuden får alle standgæster et gavekort på 300 kr. til mekanisk arbejde som fx bremsetjek eller serviceeftersyn, og så kan man deltage i konkurrencen om et sæt 17” alufælge fra Alcar og fire sommerdæk fra Michelin, der har en samlet værdi af godt 11.000 kr.