En ny 308 er på vej: Med et nyt look, inno­vativ e-HDi micro­hybrid-tekno­logi og opti­meret brænd­stof­for­brug og CO2-udled­ning - fra blot 98 g CO2 pr. km. Peu­geot har offent­lig­gjort de første fotos af den nye 308, der intro­duce­res på det danske marked i for­som­meren.

Elegante linjer, som er forstærket af avanceret teknologi

Med de nye linjer får designet på den nye 308 et drys af Peugeots nye designfilosofi. Nøgleordet er elegance, og linjerne er skåret så tæt ind til bilens mekaniske komponenter som muligt for at fremhæve den dynamiske profil. Fortil er fronten fornyet med inspiration fra den ”flydende” kølergril, som kendetegner konceptbilen SR1, mens luftindtaget er gjort mindre, så fronten fremstår mere let og elegant. Dette understreges af nye LED forlygter, der er formet som en boomerang.

308 med rekordlav CO2-udledning

Ambitionerne for Peugeot 308 er at være i front på miljøeffektivitet – uden at give afkald på førertrøjen, når det gælder køreegenskaber og køreglæde.
Den følger i fodsporene på Peugeot 508 og introduceres med Peugeots nyeste Stop&Start system: e-HDi microhybrid-teknologi. Den brændstofbesparende teknologi vil kunne fås på 1,6 HDi FAP og vil enten være kombineret med en ESG gearkasse (elektronisk styret gearkasse) eller en manuel gearkasse.

Ud over microhybrid-teknologien er alle faktorer, der har en indflydelse på CO2-udledningen blevet optimeret:
- Vægten er reduceret med 25 kg i gennemsnit pr. bil
- Introduktion af 16” dæk med meget lav rullemodstand
- Optimering af de nyeste motorer (VTi, THP og HDi Euro 5)
- En Cx-værdi på 0,28 for versioner med lavt brændstofforbrug, hvilket er en rekord i segmentet
- Anvendelse af styret oliepumpe på 1,6 HDi motorerne
- Optimeret generator på nogle af motorerne
- Forbedring af servostyringspumpen (den elektriske pumpeenhed)

Disse faktorer giver 308 en lav CO2-udledning og versionen med e-HDi microhybrid og ESG gear præsterer 98 g/km, hvilket er en rekord i klassen af mellemstore biler.

Den nye 308 har verdenspremiere på biludstillingen i Génève til marts og kommer på det europæiske marked til april. 308 vil rulle ud på de danske veje i forsommeren 2011.