De kolde vintre i Danmark er ensbetydende med vejsaltning. Op mod 500.000 tons spredes ud på vejene, og det hele ender i grøfterne og på bilerne. De miljømæssige konsekvenser er store, og rust samt slitage på bilerne koster millioner af kroner. En ny løsning, der kombinerer rydning med udsprøjtning af en flydende saltvandsopløsning, kan reducere forbruget med 80 procent og give borgerne præcise oplysninger om mængden af salt brugt på hver enkelt strækning.
Udspredt vejsalt trænger i løbet af få uger ned i jord og grundvand. Træer og buske op til 50 meter fra vejene tager skade, vores biler ruster og flere steder i landet har vejsalt forhøjet kloridkoncentrationen i grundvandet. Salt der spredes i byerne skylles via kloakker videre til rensningsanlæg, hvor det er mistænkt for at skabe problemer for den biologiske nedbrydning.
Ny teknologi sparer 80 procent salt
Der er således mange gode grunde til at spare på saltet, og ny teknologi gør det nu muligt. Ved at anvende en saltvandsopløsning i stedet for tørt salt kan man meget præcist og hurtig optø et frostlag, det kræver blot, at vejen er effektivt ryddet først. Med redskaber til ryddning foran og en saltvandsspreder bagpå på et køretøj kan der spares hele 80 procent salt. Processen er billigere i drift, og udstyret er også billigere i indkøb og drift end de traditionelle metoder. - Men at indføre den nye metode kræver en holdningsændring både bland politikere og ude i kommunernes tekniske afdelinger.
Stor præcision med saltvandsspreder
"Vi kan med en saltvandssprøjte dosere helt præcist efter vejens brede og behov. For at dokumentere forbrugeret benytter vi en GPS, der er koblet på sprøjten, og derefter kan borgerne og kommunerne se på et Google-kort på Internettet præcist, hvor meget salt der er sprøjtet på hver strækning," siger Albert Hedegaard, der er direktør i virksomheden ProffSpray, der producerer de miljøvenlige saltspredere.
Uvidenhed resulterer i oversaltning unødvendig forurening
Problemet med oversaltning skyldes i høj grad, at saltning er en periodevis opgave. Isvintrene kommer med års mellemrum, og i mellemtiden glemmer både befolkningen og politikerne problemerne med saltforureningen. Når vejene er isede og bilisternes liv er i fare, så er der ikke tid til at overveje miljø og nyinvesteringer, og så gør kommunerne, som man altid har gjort. Derfor overvejer Albert Hedegaard og hans kolleger i branchen, at foreslå politikerne at lovgive på området eller få sat bindende mål for en kommende reduktion af saltforbruget, alternativt at pålægge en afgift i lighed med kunstgødning til landbruget.
Salter tykke snelag væk
"Den traditionelle metode med at salte snelag væk er ikke bare uøkonomisk og forurenende. Den er også ineffektiv og sætter dermed trafiksikkerheden i fare. Langt de fleste steder bruger man nemlig ikke blot salt til at fjerne frostlag, men også til at smelte snelag væk. Det er kutyme, at man smelter snelag på op til flere cm. væk med salt for at undgå at skulle have en sneplov ud på vejene. Det skaber en grød, som er farlig for trafikken," siger Albert Hedegaard.
Det problem løses helt ved at benytte en kombination af saltvand og ryddning i samme arbejdsgang. En del kommuner har fået øjnene op for de nye muligheder, og teknologien vil kunne ses i aktion flere steder i landet, hvis vi får en kold vinter.