FDM har i dag under­skrev­et en aftale om at være part­ner i Euro­pas stør­ste elbil­forsøg, test­enel­bil.dk. I forsøg­ets leve­tid, på 2 år, skal 300 el­biler testet af i alt 2.400 test­kørere. FDM er med som test­kører­nes vagt­hund.

Når 2.400 dan­skere i løbet af de næste to år star­ter deres elbil, sker det med FDM på side­linjen. FDM har nemlig takket ja til at være for­brug­ernes vagt­hund i Euro­pas stør­ste elbil­forsøg.

Direktøren for det firma, der står bag forsøget, ChoosEV, vurderer at det er af stor vigtighed, at FDM er med som partner i forsøget.
”FDM er en uhyre vigtig partner for os. Det er jo alt andet lige blandt de nuværende bilister, at vi skal finde fremtidens elbilister, og vi vil gerne gøre det så godt som overhoved muligt – fra begyndelsen. Derudover er der noget værdifuldt i at have kritikere med, det gør, at elbilen bliver tjekket ekstra godt i sømmene, og det er ingen skade til,” udtaler ChooseEV’s direktør Henrik Isaksen.

Klogere på ny mobilitet
Hos FDM er man interesseret i, at tage sig af de 2.400 testpiloter, der deltager i forsøget, og i at få del i den enorme mængde data som forsøget genererer. FDM sikrer deltagernes interesser – bl.a. ved at hjælpe med at lave kontrakter til deltagerne.
”Det er en spændende tid for transport lige nu med stort fokus på at finde alternativer til olien. I FDM er vi glade for at kunne være en del af Europas største elbilforsøg, der vil give et unikt indblik i elbilernes muligheder og udfordringer set med brugernes øjne. Elbilen vil uden tvivl komme til at spille en stor rolle i fremtidens transport, og med deltagelse i projektet, ønsker FDM, at være på forkant med udviklingen,” udtaler FDM´s chefkonsulent Torben Lund Kudsk.
De første testkørere er fra Høje Tåstrup kommune, de får deres elbiler den 3.december.  Herefter startes forsøget op i yderligere 29 kommuner.  Læs mere om forsøget på www.testenelbil.dk