Fra sidst i novem­ber kan Volvo's pris­beløn­nede system Pedes­trian Detec­tion with Full Auto Brake også købes til XC60, som sam­tidig får det nye info­tain­ment system, der blev intro­duce­ret i Volvo S60 og V60. Alle syste­mets infor­matio­ner præsen­teres på en 5" eller 7" farve­skærm, der er ind­bygget i center­konsol­lens øver­ste del.

De nye, fire­cylin­drede 1,6- og 2,0-liter GTDi moto­rer med di­rekte ind­sprøjt­ning er be­gyndt at gøre deres indtog i hele Volvo''s model­pro­gram.

Pedestrian Detection with Full Auto Brake, som blev introduceret i de nye Volvo S60 og V60, kan nu også tilkøbes til XC60. Systemet hjælper føreren med at opdage potentielt farlige situationer og medvirker aktivt til at undgå det, alle bilister frygter, nemlig at påkøre en fodgænger. Hver eneste dag sker der trafikuheld, og f.eks. i Sverige er 16 procent af alle personer, der bliver dræbt i trafikken, fodgængere. Tilsvarende tal for USA er 11 procent, i Tyskland er det 13 og i Kina helt op til 25 procent.

Først en advarsel, derefter fuld bremsekraft
Pedestrian Detection with Full Auto Brake bruger radar- og kamerateknologi til at holde øje med fodgængere foran bilen. Den indledende alarm skal primært advare føreren, så han eller hun kan bremse eller styre sig ud af situationen. Hvis det imidlertid ikke sker, bremser bilen automatisk med fuld kraft, inden påkørslen bliver uundgåelig. Med automatisk opbremsning, kan påkørsler under visse forhold undgås, hvis bilen kører under 35 km i timen.

Hvis man forestiller sig, at alle biler var udstyret med Pedestrian Detection with Full Auto Brake, ville antallet af trafikdrab på fodgængere kunne reduceres med over 20 procent. Det tilsvarende tal for alvorlige kvæstelser er næsten 30 procent. I tre ud af ti tilfælde, kan påkørslen sandsynligvis helt undgås. Estimaterne er baseret på, at bilen kører ind i personen, som altså rammes af bilens front.

Pedestrian Detection with Full Auto Brake virker ikke under forhold, hvor kameraet ikke kan fungere optimalt, f.eks. i mørke og dårligt vejr. Under alle omstændigheder er det altid føreren, der har ansvaret for at køre sikkert.

Kan også forhindre at man påkører andre køretøjer bagfra
Systemet, der advarer mod påkørsler, er også programmeret til at reagere, hvis et køretøj foran holder stille eller bevæger sig i samme retning som ens egen bil. Under visse forhold kan en kollision undgås, hvis hastighedsforskellen mellem de to køretøjer er under 35 km/timen. Teknologien er aktiv ved alle hastigheder.

Hvad komforten angår, kan Volvo XC60 med automatgear nu fås med det nyeste udgave af Adaptive Cruise Control (ACC), som automatisk hjælper med at bevare en forudindstillet afstand til en forankørende. Det nye er, at systemet også virker, når man kører i langsom køtrafik og hele vejen ned til stilstand. Bilen accelererer automatisk, når trafikken bevæger sig igen.

Samme infotainment system som S60 og V60
Volvo XC60 opgraderes tillige med et helt nyt infotainment system, hvor informationer fra audioanlægget, navigationssystemet, mobiltelefonen og andre funktioner vises på en 5" eller 7" farveskærm i den øverste del af centerkonsollen. Denne skærm er højt placeret i førerens synsfelt, så det er let for ham/hende at holde opmærksomheden rettet mod trafikken.

Alle funktioner kan betjenes via kontakter i rattet eller umiddelbart under skærmen, ligesom der findes en separat fjernbetjening til anlæg med 7" skærm.

Samtidig får XC60 samme type midterkonsol og samme udvalg af audioanlæg, som for nylig blev præsenteret til Volvo S60 og V60.

Det mest avancerede audioanlæg, Premium Sound, har en klasse D digital 5x130 W forstærker med kredsløb fra den svenske ekspert Anaview. Dolby Digital kombineret med Dolby Prologic II Surround, det nyeste MultEQ fra Audyssey Laboratories og tolv højttalere.
Foruden Premium Sound, der leveres med en 7" skærm, er der tre andre audioanlæg at vælge mellem.

2-liter GTDi motorer i flere modeller
De nye, firecylindrede 1,6- og 2,0 liter GTDi motorer kan nu leveres til en række Volvo-modeller.

Den nye T5 GTDi (Gasoline Turbocharged Direct Injection) er en 2,0 liter motor, der yder hele 240 hk. Drejningsmomentet er 320 Nm.
T5 motoren i kombination med Volvo''s automatiske, sekstrins Powershift gearkasse kan fås til Volvo S80, V70, XC60, S60 og V60. Powershift fungerer i princippet som to parallelle, manuelle gearkasser med separate koblinger, hvilket giver lynhurtige og brændstoføkonomiske gearskift.

T5 kan også fås med en sekstrins manuel gearkasse til Volvo S80, V70, S60 og V60.

"Det er lykkedes os at udvikle en firecylindret motor, der er lige så kraftfuld som en 2,5T liter, firecylindret, men som er meget mere energieffektiv. Det er en velkommen udvikling både for miljøet og for de kunder, som ønsker høj ydelse og gode køreegenskaber. En af de vigtigste forklaringer på resultatet er vores nye, patenterede turbosystem, der er skræddersyet til mindre, mere energieffektive motorer," forklarer Paul Welander, fungerende direktør for Volvo Cars'' afdeling for produktudvikling.

To nye 1,6-liter GTDi motorer
Volvo introducerer endvidere to udgaver af en ny 1,6-liter GTDi motor: T4 med 180 hk og T3, med 150 hk. Begge har et drejningsmoment på 240 Nm, og begge har fremragende trækkraft over hele hastighedspaletten. Momentkurven er relativt afdæmpet, og køreoplevelsen tilsvarende behagelig.

T4 motoren kan fås enten med Powershift eller med en sekstrins manuel gearkasse til Volvo S80, V70, S60 og V60. I S60 og V60 med manuel gearkasse findes en start/stop funktion, som slukker motoren, når bilen holder stille med gearvælgeren i neutral, og der ikke er koblet ud. Motoren starter igen, så snart føreren træder på koblingen.

I Volvo S60 og V60 kan T3 motoren kun fås i kombination med en manuel gearkasse og start/stop funktion.

I S60 og V60 har begge gearkassevarianter en DRIVe kontakt i instrumentpanelet, hvor man kan slå den brændstofbesparende funktion til og fra.

Powershift har en ny funktion, der frakobler Drive-funktionen, hvis føreren lader bilen rulle for egen kraft uden at træde på speederen. Det er med til at begrænse brændstofforbruget, fordi det mindsker motorbremsen. 

I biler med manuel gearkasse er det start/stop funktionen, der kontrolleres via DRIVe kontakten.

Opgraderede dieselmotorer i XC90
I Volvo XC90 er de to femcylindrede dieselmotorer opgraderet med højere ydelse samtidig med, at brændstofforbruget er reduceret. Begge varianter har automatgear.
Den firehjulstrukne XC90 yder nu 200 hk med et maksimalt drejningsmoment på 420 Nm. Brændstofforbruget er faldet fra 8,5 liter/100 km til 8,3 liter/100 km (12,0 km/liter) - (EU kombineret).
De tilsvarende tal for den forhjulstrukne Volvo XC90 D3 er 163 hk og 340 Nm. Her er brændstofforbruget nede på 8,2 liter/100 km (12,2 km/liter). Begge motorer er certificerede i henhold til standarderne i Euro 5.