Der bliver gået grundigt til værks, når der testes vinterdæk. Dækkene får bl.a. testet deres egenskaber i på forskelligt underlag. Her is. (Foto: FDM/ADAC)Vælg et vin­terdæk, der klarer sig godt på våd vej og gå evt. ned i dæk­stør­relse, lyder rådet fra FDM, som har tes­tet 28 vin­ter­dæk. Tre mån­eder med kulde­grader, store mæng­der sne og glat­te veje, send­te først på året ad­­skil­lige bil­ister på glat­is. Lær der­for at sid­ste vin­ters stren­ge vejr, og skift bil­ens ’som­mer­sko’ ud med noget mere ’for­nuf­tigt fod­tøj’ mens tid er, lyder rådet fra FDM,der har tes­tet 28 vin­ter­dæk.


”Vinterdæk handler ganske enkelt om sikkerhed og frem­komme­lig­hed. Så med mindre man kan lade sin bil stå de dage, hvor der er vinterføre, bør man skifte fra sommer- til vinterdæk i vinter­måned­erne,” siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsblad Motor, Søren W. Rasmussen.


I den nye test er fokus lagt på to dækstørrelser – 15- og 17-tommer. Mens de i alt 15 testede dæk i 15-tommer gruppen generelt klarer sig godt, viser testen omvendt, at det er svært at kombinere et stort 17-tommer dæk med et vinterdæks gode egenskaber. Tre af grup­pens 13 dæk klarer sig så ringe, at de ikke kan anbefales. ”Er ens bil godkendt til det, kan det derfor være en god idé at skifte de store sommerdæk ud med vinterdæk, der er et nummer mindre. Bag rattet vil man ikke mærke den store forskel på tør vej, men i vinterføre er egenskaberne ofte bedre. Og så er der tilmed penge at spare,” siger Søren W. Rasmussen.


Det fremgår bl.a. af bilens instruktionsbog, hvilke dækstørrelser den er godkendt til. Er man i tvivl kan også spørge sin dækforhandler, ligesom FDM-medlemmer altid kan kontakte FDMs rådgivning.
FDM påpeger desuden, at dækkene i testen er målt ud fra deres egenskaber i forskelligt vinterføre. Derfor er det ikke altid, at den samlede testvinder er det rigtige dæk til ens behov. Man bør derfor nærlæse delresultaterne.


”Nogle dæk er rigtig gode til sne andre til is. Med da den danske vinter typisk byder på sjap og våde veje, anbefaler FDM som ud­gangs­punkt vinterdæk, der klarer sig godt på våd vej,” siger Søren W. Rasmussen.


Få flere gode råd om dæk og se, hvordan du skifter dem på www.FDM.dk/daek.


www.FDM.dk kan du desuden læse hele vinterdæktesten, som Motor også bringer i sit oktobernummer. For videomateriale af omtalte vinterdæktest kontakt FDM presse og kommunikation.