Meget slank, meget sports­lig og meget sjælden. Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG præsen­terer en lille eks­klu­siv serie af Por­sche 911 Speed­ster. Som en hyl­dest til den før­ste Por­sche model, der bar navnet Speed­ster - Porsche 356 Speed­ster - er produk­tionen af den nye ikon­iske model limi­teret til blot 356 eksem­plarer. Den to­person­ers Porsche 911 Speed­ster ad­skil­ler sig signi­fikant fra resten af 911-­familien. Som tra­dition­en fore­skriv­er, er for­ruden 60 milli­meter la­vere og står mere op­rejst. Den ma­nuelt be­tjen­te stof­ka­leche har et fladt spor­ty look og det karak­teris­tiske dobbelt­-puklet kalec­he­-cover teg­ner den beta­gende profil på den nye Por­sche 911 Speed­ster, der får verdens­premiere på den inter­natio­nale bil­ud­stil­ling i Paris i ok­tober.


Den nye Porsche 911 Speedster kombinerer de klassiske features for denne type af Porsche sportsvogn og har en højere motorydelse end resten af 911 Carrera-familien. Den 3,8-liters boxermotor yder 408 hk, hvilket til sammenligning er 23 hk mere end Porsche 911 Carrera S kan mønstre. Som følge af Porsches kontante innovation indenfor Porsche Intelligent Performance er den nye Porsche 911 Speedster ikke mindre økonomisk end Porsche 911 Carrera S Cabriolet trods motorens højere effekt. Motorens kræfter ledes via Porsches dobbeltkoblingsgearkasse PDK til bagakslen, der er udstyret standard med et differentiale spær. Porsche Active Suspension Management (PASM) og Porsche Ceramic Composite Brake (PCCB) er også standard.     

 
Sammensætning af den nye 911 Speedster model er udført af Porsche Exclusive, der er Porsches egen afdeling for individualiserede Porsche modeller i små nummererede serier. Lanceringen af den nye Porsche 911 Speedster markerer samtidig Porsche Exclusives 25 års jubilæum i 2011. Modellen demonstrerer det høje kompetenceniveau Porsche Exclusive har for begrænset serier senest eksemplificeret ved den succesfulde Porsche 911 Sport Classic. 

     
Porsche 911 Speedster kommer med en særdeles omfattende udstyrsliste og interiøret er indbydende med håndlavet blødt sort læder kombineret med flere detaljer farvet identisk med karrosseriet. Endvidere er et elegant Speedster logo indgraveret i nakkestøtterne i de adaptive sportssæder, der også sender associationer til et ternet målflag i form af mønster på midtersektionen af sæderne.
Den sportslige karakter er yderligere fremhævet af eksteriør farven "Pure Blue", der er eksklusivt udviklet til den nye Porsche 911 Speedster og står i flot kontrast til de tonede forlygter med sorte ringe og andre sorte dekorative kendetegn. Porsche 911 Speedster kan også leveres i farven "Carrera White" og fælles for begge farvevalg er en speciel forkofanger, sideskørter og bagkofanger.
Porsche 911 Speedster kan allerede nu bestilles hos Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland til en pris inklusive dansk moms og afgifter på kroner 4.368.707,-