Mang­lende dæk­sik­ker­hed kan være livs­farlig. Alli­gevel er der ingen lov­krav om kon­trol af dæk­cent­re eller under­vis­ning af deres per­son­ale. Der­for har bran­chen selv taget ini­tia­tiv til en stan­dard for ud­dan­nel­se, opga­ve­ud­før­else og op­følg­ning.

Der er intet lov­krav om, at mon­te­ring og re­pa­ra­tion af dæk skal ud­føres af fag­ud­dan­net ar­bejds­kraft. Det har resulteret i et samar­bejde mellem branchens aktører for at sikre slutbrugerne øget kvalitet og tryghed. – Tandlægen skal være faguddannet, men  modsat i fx Norge gælder det ikke for dækmanden. Det er paradoksalt, for konsekvensen kan blive langt større af et hul i dækket end i tanden. Ordene kommer fra Volker Nitz, direktør for Dækbranchens Fællesråd.

Sammen med Teknologisk Institut har branchen udarbejdet et fælles koncept for uddannelse, opgaveløsning og løbende kontrol hos landets dækcentre – i tæt samarbejde med kæderne Super Dæk Service, Euromaster og QuickPot. Endvidere deltager en række centre fra FirstStop og PointS i ordningen sammen med enkelte
forretninger uden for de store kæder. Initiativet har to ben: dels et uddannelseskoncept, som søsættes i starten af det nye år, og dels en værkstedskontrolordning, der allerede nu er i kraft.

Kontrolordning giver tryghedsstempel
Som forbruger kan man holde øje med certifikatet ’Dette værksted er kontrolleret af Teknologisk Institut’, som viser, at det enkelte dækcenter deltager i kontrolordningen. – Det indebærer eftersyn af bl.a. dæktryksmålere, momentnøgler samt afbalancerings- og hjulindstillingsapparater. Desuden kontrollerer vore inspektører, om reparation og lapning af dæk udføres korrekt og i henhold til den ny standard for dækreparation, forklarer chefkonsulent Peter Rytter fra
Teknologisk Institut.

Retningslinjerne for reparation foreskriver bl.a., at såvel person- som lastvognsdæk altid afmonteres inden lapning. – Ved punktering er det nødvendigt at kontrollere, om der er sket indvendig skade på dækket, som ikke er synlig udefra. Opdages nedsat lufttryk for sent, kan konsekvensen blive varmeskader, som i værste fald kan resultere i en livsfarlig eksplosion, siger Peter Rytter. Han opfatter kontrolordningen som et tryghedsstempel for forbrugeren. – Man
kan forvente, at værksteder med kontrolcertifikatet udfører reparation og montering på en sikker og fagligt korrekt måde
samt efter veldefinerede forskrifter. Det er væsentligt, eftersom vi løbende oplever ulykker, hvor manglende dæksikkerhed spiller ind, vurderer chefkonsulenten. Han fortæller, at ordningen er inspireret af et lignende tiltag i rustbeskyttelsesbranchen, som ifølge Teknologisk Institut er yderst vellykket.

Faglig viden på højt niveau
Uddannelseskonceptet er tilrettelagt i samarbejde med Autoteknisk Center på Mercantec i Viborg, der sammen med to andre institutioner løbende vil afholde kurser for de deltagende værksteders personale. – Forløbet bibringer kursisterne faglig viden på højt niveau inden for dækcentrenes specialeområder og tilrettelægges både for faglærte og ufaglærte mekanikere. Kurserne kan gennemføres enkeltvist eller i moduler og har en varighed på op til 5 dage hver. De udbydes
som arbejdsmarkedsuddannelser med mulighed for godtgørelse af løntab, indkvartering og befordring, fortæller Kurt Lindholm, uddannelseschef hos Mercantec.

Dækimportørforeningens formand, Kenneth Saust, hilser uddannelsestiltaget velkommen. – Det er vigtigt, at forbrugeren klædes på til at træffe det rette dækvalg – fx i forbindelse med skift mellem sommer- og vinterdæk, som er meget væsentligt uden at være lovpligtigt. Her er det en forudsætning, at centrenes personale besidder den fornødne viden om bl.a. sikkerhed og miljøvenlighed samt et stærkt produktkendskab, og at de formår at afdække den
enkelte kundes behov. Man bør overlade dækservice til en fagmand, og med den ny ordning får man garanti for, at medarbejderne på værkstedet vitterlig er fagfolk.