KIA Motors lancerer den første serieproduktion af den nye Sportage. KIAs fabrik i Slovakiet startede i mandags, den 28. juni, den første serieproduktion af den helt nye SUV-Crossover; Sportage. Bilen, som havde official verdenspremiere på Geneve Auto Show 2010 tidligere i år, bliver produceret i Slovakiet sammen med den fuldstændig re-designede Hyundai ix35 og KIA cee’d.


KIA forventer med lanceringen af en ny model, at booste produktionen af KIA modeller i Europa til samme niveau som før krisen. “Vi planlægger at producere mere end 35.000 enheder af den ny Sportage indtil udgangen af 2010, mens den totale produktion forventes at stige fra 150.020 enheder i 2009, til rundt regnet 200.000 enheder i 2010.


“Den rummelige og praktiske KIA Sportage er vores næste skridt frem. Justeringen af produktionslinjen og installering af teknologien til produktionen blev realiseret i begyndelsen af året, og prøveproduktionen gik glat. Vi lancerer den første masseproduktion af den ny Sportage, i hvilken vi fokuserer på kvalitet, produktivitet og effektivitet. Vi mener at kunne opfylde vores produktionsplan og tror på, at den ny KIA Sportage vil blive et af vore nøgleprodukter i det Europæiske marked,” sagde In-Kyu Bae, CEO for KIA Motors i Slovakiet.

I Europa er den helt nye KIA Sportage på nuværende tidspunkt tilgængelig med 2.0L R-diesel motor med enten 136 eller 183 HK og 2.0L 4-cylinder benzin motor som genererer 163 HK. Motor porteføljen bliver udvidet senere på året, når fabrikanten introducer henholdsvis en ny 1.7L diesel og en 1.6 benzin enhed.
Den nye Sportage er udstyret med den brændstofbesparende teknologi; ISG (Idle, Stop & Go), som hjælper med at reducere brændstofforbruget mens motoren står i tomgang. Bilen er også udstyret med flere elementer, der bl.a. reducerer luftmodstanden og sikrer at brændstofforbruget falder ved højere hastigheder.

 
KIA tilbyder den nye Sportage i et udvalg af 10 farver. Og som vi har set på teaser fotos tidligere i år, er der også en helt ny opmærksomhedsgivende farve i Sportagens farvepalette. KIA kalder den; Techno Orange.
For første gang vil KIA Sportage også være udstyret med et automatisk parkeringssystem, som hjælper føreren med at parkere bilen. KIA siger, at alt hvad føreren behøver at gøre, er at finde en passende parkeringsplads og trykke på knappen. Bilen vil da automatisk køre i den valgte parkeringsbås. Det eneste føreren behøver at gøre, er at kontrollere bilens fart. Fantastisk funktion ikke? Forhåbentlig vil den snart dukke op i andre KIA modeller.