Bag kåringen står det prestigefyldte magasin "CAR and DRIVER" og prisen er en af de mest anerkendte titler en varebil kan få i USA.

Det er kun få måne­der siden Ford lan­ce­rede sin første europæiske varebil på det nordameri­kan­ske marked. Allerede i januar 2010, i for­bindelse med årets internationale biludstilling i Detroit, blev Ford Connect kåret til "Truck of the year."


Ford Connect - Truck of the Year


For Ford blev dette en genkendelig ceremoni, idet Ford Fusion Hybrid blev kåret som "Årets Bil 2010" af magasinet Motortrend. Det er kun sket tre gange på 17 år, at ét og samme bilmærke har vundet både "Truck of the Year" og "Car of the year" inden for samme år.

Begge priserne er givet på basis af innovativt design, sikkerhed, kø­re­egenskaber, komfort og værdi for pengene. Vinderne vælges af en jury på 49 journalister fra USA og Canada. Det er for øvrigt sjette gang en Ford model bliver "Truck of the year". Dermed tager Ford også trofæet som det mest vindende mærke i varevogn-prisens 17-årige historie. Ford vandt også prisen sidste år med Ford F-150.

Transit Connect dæk­ker tidligere uind­friede behov hos mindre er­hvervs­­dri­vende og flådekunder, udtaler juryen. De minder os sam­tidig om, at Ford Con­nect blev introduceret i USA på grund af et kon­kurrencedygtigt og økonomisk brænd­stofforbrug, sam­men­lignet med konkurrenter­nes. Yderligere nævnes det gode og regulære varerum samt køreegen­skaberne som matcher de arbejds­forhold, en varebil dagligt møder i tæt bytrafik.

I USA er Transit Connect også tilgængelig med "Ford Work Soluti­ons™" – en teknologisk pakkeløsning, der blandt andet består af en trådløs com­pu­ter med internetforbindelse som er integreret i intru­mentpanelet, Bluetooth håndfri mobilteknologi samt navigation.

Pakken gør det muligt at udskrive fakturaer, checke varebeholdning og downloade dokumenter, mens du er på farten.