Den nye Mazda5 er den helt store ny­hed på Mazda standen på dette års Geneve-bil­ud­stil­ling i begyn­­del­sen af marts.

”Vo­res vigtigste må­lsætning for den nye Mazda5 har været at bygge en ny fleksibel familiebil, som kombi­nerer dagens krav til miljøhensyn med et mere udtryks­fyldt de­sign”, siger Hideki Matsuoka, der er ud­vik­lingsan­svar­lig for Mazda5.


Mazda5 - ny fleksibel familiebil


Den nye Mazda5 bygger videre på den tidligere models meget roste funk­tionalitet og har derfor både de praktiske skydedøre og det unik­­ke og me­get fleksible Karakuri-sædearran­gement med plads til op til syv passa­gerer.

Det nye design an­ven­der en del af form­spro­get fra de se­ne­ste kon­cept­biler fra Mazda, og det bidra­ger på positiv vis til at reducere brænd­stof­forbruget tak­ket være en lavere luft­mod­stand og for­bed­rede luft­strømme omkring bilen.

Blandt motorerne til den nye Mazda5 er en nyudviklet 2.0-liters ben­zin­mo­tor med direkte indsprøjtning og Mazdas unikke stop-/start­sy­stem, i-stop. Gearkassen er en 6-trins manuel gearkasse.

Med den nye motor har Maz­da5 et CO2-udslip der er omkring 15 % lavere end en Maz­da5 med den hid­tidige 2,0-liters ben­zinmotor. Et andet ben­zinmotor­alternativ bliver en 1,8-liters motor, der ligeledes kombine­res med en 6-trins manuel gear­kasse.

Den nye Mazda5 skal sælges i Europa fra dette efterår. Den er en af tre premierer på Mazda standen i Geneve.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.