Peugeot blev i 2009 Danmarks mest solgte personbilsmærke for 10. gang.
Peugeot kan fejre et særligt jubilæum: I 10 år ud af de seneste 11 år har Peugeot været danskernes foretrukne personbilsmærke.
2009 var et økonomisk udfordrende år, men Peugeot fastholdt sin førsteplads med en markedsandel på 10,2 % og cementerer således sin position som markedsleder på det danske marked.
For at sige tak til de mange loyale Peugeot-ejere, vil Peugeot gerne fejre førstepladsen og guldet ved at forære Toms Guldkarameller til alle Peugeot-ejere. Det sker i weekenden den 30.- 31. januar, hvor man kan tage forbi sin nærmeste Peugeot-forhandler og få en pose Toms Guldkarameller (så længe lager haves).
Bilbranchens opgørelse over salget i 2009 viser, at danskerne fortsat har stor forkærlighed til Peugeot, når der skal købes personbil. Det blev til 11.418 solgte personbiler med en løve på fronten og en markedsandel på 10,2 %, hvilket placerer Peugeot øverst på skamlen.
Succes for Peugeots brede varebilsprogram
Også når det gælder varebiler, er Peugeot med helt fremme på salgslisten. Peugeot har Danmarks bredeste varebilsprogram med en række nye modeller, og det har båret frugt i 2009, hvor Peugeots salg af varebiler oplevede en støt stigning. År til dato er mærket at finde på en solid femte plads med en markedsandel på 8,2 %, hvilket er en stigning på 1,8 procentpoints i forhold til sidste år. Peugeot er dermed ét af de mærker, der i 2009 har klaret sig bedst på varebilsmarkedet.
Peugeot dominerer fortsat den lille klasse
Den lille klasse har de seneste år udviklet sig til det hurtigst voksende segment og udgør i dag halvdelen af det danske personbilsmarked. Peugeot dominerer dette segment med modellerne 107, 206+ og 207, der tilsammen har erobret 14,3 % af segmentet – en dominans, der kan tilskrives det smarte design, kvaliteten og det brede udvalg af både brændstofbesparende og dynamiske HDi diesel- og benzinmotorer.
Peugeot 308: Bedste up-coming i familiebilsklassen
Den brede palet i 308-familien med 3/5-dørs, SW og Stationcar blev fuldendt i 2009 med en luksuriøs 308 CC. Peugeot 308 rammer en bred målgruppe af stilbevidste kunder, der uanset behov vil kunne finde en variant, der matcher netop deres ønsker - både når det gælder sikkerhed, komfort og pris – og det kan ses på salgslisten. Peugeot 308 har støt og vedholdende indtaget familiebilsklassen og som den eneste model i denne klasse, har den oplevet en fremgang på 11 %, hvilket giver den en sikker andenplads – kun et ”mulehår” fra førstepladsen.
Blue Lion: Køreglæde med respekt for miljøet
Peugeot har gennem en årrække arbejdet for at minimere bilernes miljømæssige fodaftryk, og dette er bl.a. miljøstandarden ”Blue Lion” et eksempel på. ”Blue Lion” betyder, at bilerne skal leve op til tre krav: En CO2-udledning på maksimalt 130 g/km, en renlig og ansvarlig produktion og mindst 95 % af bilerne skal kunne genbruges/genvindes.
Peugeots modelprogram i Danmark kan præsentere hele 25 ”Blue Lion”-modeller fordelt over det brede modelprogram, lige fra en 107 med en CO2-udledning på 106 g/km, en 207 med en CO2-udledning på kun 99 g/km til en 308 med en CO2-udledning på 120 g/km eller en 3008 med CO2-udledning på 130 g/km.
At hele 73 % af Peugeots samlede personbilssalg i 2009 var ”Blue Lion”-modeller understreger, at Peugeots fokus på klima og miljø har båret frugt og at Peugeot-kunder værdsætter kombinationen af køreglæde og miljøbevidsthed.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.