FDMs tyske søster­or­ga­nisation ADAC har net­op ud­delt pri­sen "Den Gule En­gel" hvor Volks­­wagens nye Polo får en 2. plads.

ADAC har for­leden i München for sjette gang uddelt pri­sen „Den Gule En­gel". Pri­sen regnes for en af de mest efter­trag­tede i bilbran­chen. Blandt det­te års prista­gere er Volkswa­gens Polo, der i kategorien "Bil" blev tildelt en flot 2. plads. Tilsammen havde ADACs læsere ("ADAC Motorwelt", svarende til det danske "Motor") hele 34 kandi­datbiler der kunne stem­mes på.

Poloen var en af læsernes klare favoritter og landede på en samlet 2. plads ved afstemningen. Prisen blev her for nylig overrakt Volks­wa­gens udviklingschef Ulrich Hackenberg.

Siden introduktionen af den nye Polo, har Volkswagen modtaget ad­skillige priser for netop denne bil. Øverst på ranglisten står nok titlen som Car of the Year 2010, som Polo modtog i november måned sid­ste år. Men også den danske pendent "Årets Bil i Danmark 2010" har givet den lille nyfra Volkswagen et ekstra skud selvtillid. Det tyske Springer Verlag, tildelte Polo et grønt og et gyldent rat og magasinet "Auto Motor und Sport" gav Polo titlen som årets bedste.

At navnet på prisen er „Den Gule Engel" skyldes de karakteristiske gule ADACs vejhjælpsbiler, som netop bliver kaldt "gule engle".

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.