­Lige for ti­den er det mu­ligt at beundre Audis geni­streg: De­res se­ne­ste stu­di­e­model af proto­typen for e-tron. Den­ne gang op­træder den i stedet for 4 nu kun med 2 elek­tromo­torer, der flytter mo­dellen fra 0-100 km/t på bare 5.9 se­kun­der. Den har fået mindre at flytte med - foruden de to moto­rer, der er ud­gået, er modellen blevet kor­tere og der­med let­tere.

Audi e-tron 2.0 yder 204 hk svarende til 150 kilowatt og har et mak­simalt drej­nings­mo­ment på 2.650 Nm. Topfarten er angivet til 200 km/t og den har op­ladet en aktions­radius på 250 km - nok til at dæk­ke de flestes dag­­lige forbrug af kørsel.

Vel hjemme i garagen lader den de 399 kg tunge batterier af typen Lithi­um-Ionen op på 11 timer ved 230V, mens det går noget stær­kere ved 400 V - bare to timer, så er du klar til nye 250 km. 

Denne prototype må­ler 3.930 mm i læng­den, 1.780 i bred­den mens den er 1.220 mm i højden. Akselaf­standen er opgivet til 2.430 mm (reduceret 220 mm) og den vejer totalt 1.350 kg - heraf alene 399 kg til batte­rierne. Karros­seri­struk­turen er det kendte Space-Frame i alu.

Er du allerede blevet forelsket i dette vidunder af en fremtidsbil, så må du pænt vente til slutningen af 2012, hvor du skal skynde dig, for den produ­ceres kun i et meget begrænset antal.


Læg mærke til navnet e-tron


Prisen, ja, de helt dybe lommer kommer i brug, specielt hvis du skal se den på danske plader. Faktisk tvivler vi på, at du får lov til at komme med i løbet af potentielle kunder, for Audi taler om at udvælge særlige kunder bl.a. kunder fra energisektoren.

Her på autote­ket.dk skrev vi om modellen tilbage i efteråret 2009, hvor vi kunne beundre den davæ­rende prototype på IAA-messen i Frank­furt. Læs mere her.

Og læg endelig mærke til navnet e-tron, for det bliver ikke sidste gang du stifter be­kendt­skab med det. I lighed med navnet quattro er det vort bud, at du kommer til at se e-tron-navnet, når en modelver­sion med el-motor dukker op, f.eks. når den kommende Audi A1 lan­ceres. Og Audi A1 e-tron lyder da rigtig godt og smager af fornuftig fremtid, ikke?

Og mens man er i gang med at teste denne prototype, har folkene fra Ingolstadt for­synet Audi e-tron med en ny teknik - et nyt thermo­manage­ment-sy­stem, der overvåger og kontrol­lerer både køle- og varmesystemer­ne til brug ved henholdvis motor og indeklimaet. Og­så et nyt fuldauto­ma­tisk og meget avanceret LED-lyssystem afprø­ves i denne studie­model.

Og indvendigt fort­sætter denne skønne drøm: Masser af nye og spæn­dende detal­jer bl.a et helt nyt centraldisplay med MMI-funk­tioner i ste­det for de tra­ditionelle instrumenter. Dis­play­et flankeres af to run­de instrumen­ter og for at gøre betje­nin­gen nemmere, er central­displayet touchbar i lighed med en iPhone. Og apropos en smartphone: I midter­konsollen er en smartphone integreret - ikke kun som telefon for føreren, men som betjeningspanel for adskillige funktioner i bilen.

Også uden for anvendes smartphonen f.eks. til at lukke døre og vin­duer men også til ruteplanlægning. Eller har du lyst til at kontro­l­lere, hvor meget strøm, du har på bilen, så aktiverer du blot din smartphone.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.