Med afslø­ringen af kon­cept­bi­len SR1 un­der­­­stre­ger Peu­­geot, at pas­­­sion stadig er og vil være et bæ­ren­­de ele­ment i frem­ti­dige mo­deller. SR1 vi­ser et krafti­gere og mere raf­fineret pen­sel­strøg, som karak­teri­serer Peu­geots nye stil.

SR1 er en ”Grand Touring Roadster” – en 2+1 sæders coupé cabrio­let – der fremstår muskuløs og skulpturel som var den hugget ud af ét sten­stykke. Designet spiller på kontraster med aner fra mærkets historiske design kombineret med en moderne og en på én gang bå­de sofistikeret og underspillet stil.


Peugeot SR1 kombinerer køre­glæ­de

med re­spekt for miljøet


Konceptbilen SR1 be­kræfter Peugeots evne til at kombinere køre­glæ­de med re­spekt for miljøet. Den er udsty­ret med Peu­geots HYbrid4-løsning, hvil­ket bety­der, at der ligger en 1,6 liters THP benzin­motor med 218 hk under motorhjel­men, som er kombineret med en elmotor på 70 kW og 95 hk bagtil. Med begge motorer i action får SR1 313 hk og bliver sam­tidig firehjulstrukken. Forbruget ved blandet kørsel er 22,2 km/l og CO2-udledningen er blot 119 g/km.

En ny løve brøler
Peugeot har siden 1858 brugt løve-logo­et som et symbol på styrke, smidighed og be­væ­gelse. Med den nye løve tager Peu­geot et skridt ind i fremtiden, men beva­rer samtidig løvens oprindelige betydning.

Den nye løve har i tråd med Peu­geots ambi­tioner fået en skar­pere og mere selv­sikker profil. Den har en tredimensional form med et både mat og blankt finish, som giver logoet et eksklusivt udseende.


Nyt Peugeot-logo:

Skarpere og mere selvsikker profil


Sportscoupéen RCZ, som lanceres til foråret 2010, bliver den første model med den nye løve på fronten.

Ny signatur: Motion & Emotion
Peugeot bruger sit 200 års jubilæum som afsæt for en gennem­gri­bende modernisering af sin identitet. Udover det nye løve-logo intro­ducerer Peu­geot en ny signatur, der med to ord koger Peu­geots identitet og strategi ned til en rammende beskrivelse af mærket: Motion & Emotion.

Peugeots nye signatur understreger, at kernen er passion og målet er at tilbyde køreoplevelser – ikke blot funktionelle transportmidler.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.