Rolls-Royce Motor Cars - det legendariske og tidligere engelske mærke - nu ejet af BMW har offentliggjort deres salgstal for 2009: Det blev til i alt 1002 nye biler, hvoraf alene 150 enheder hidrører fra salget af den nye Ghost, hvor leveringer påbegyndtes her i december.
Efterspørgslen efter den nye Ghost har været over al forventning og modlelen er blevet modtaget med åbne arme af såvel kunder, medieverdenen og naturligvis mærkets mange entusiaster. Og bedst af alt for Rolls-Royce: 85 % af Ghost-kunderne er nye kunder inden for mærket.
Også efterspørgslen efter Phantom-modellen er fornuftigt. Det er især den 4-dørs version - såvel Phantom som Phantom Extended Wheelbase, der er de mest populære modeller, og de tegner sig for mere end en trediedel af modellens salg.
Og så kan RR glæde sig over, at også de seneste medlemmer af dén famile - Phantom Drophead Coupé og Phantom Coupé har tiltrukket nye kunder til mærket RR.
Afdelingen for helt specielle modeller- det er dér hvor kunderne bestiller helt personlige detaljer i deres nye Rolls-Royce-model, har haft nok at gøre i 2009, og RR forventer ikke at efterspørgslen efter specielle modeller vil falde i dette år - tværtimod bliver der nok at se til.
Så selv i krisetider kan Rolls-Royce trække kunder til, og der er allerede udsolgt af produktionen helt frem til april 2010.
Det nordamerikanske marked er fortsat Rolls-Royce's stærkeste marked, og det tegner sig for 33 % af det samlede salg, mens salget i Europa tegner sig for det samme som i 2008. Det asiatiske og det mellemøstlige marked voksede - specielt her hen mod slutningen af året.
Og på fabrikken i Goodwood er man blevet færdig med den planlagte udvidelse, og en helt ny produktionslinie er færdiggjort bl.a. i forbindelse med slutmontagen af Ghost-modellen, hvor man har indført to-holdsskift.