Tom Kri­stensen er blevet kåret til årti­ets bedste sports­vognskø­rer i ver­den af det fø­rende briti­ske motor­sports­­blad Autosport.

Redaktionen har set på resultaterne fra Le Mans, den ameri­kanske Le Mans-se­rie samt 12-ti­mers-løbet på Sebring, men sejre i sig selv medfører ikke auto­matisk en høj placering. Det er Kristensens tidlige­re Audi-kollega Frank Biela et godt eksempel på, idet tyskeren med fem Le Mans-sejre, to ALMS-titler samt fire triumfer på Sebring er den kører, der målt på succes kommer tættest på danskeren. Alligevel er Biela kun nummer otte på li­sten.

”Tom Kristensen har igennem alle årene konstant leveret va­ren og været med i top­pen, mens Biela har haft løb, hvor han var helt usyn­lig,” forklarer Auto­sports inter­na­tio­nale chefredaktør Gary Watkins. ”Kristensens syv sejre på Le Mans er alle kommet efter eminent kør­sel og taler for sig selv – hans rekordrække er jo nærmest naturstri­dig.


 

Simply the best in the World

 


Hvis jeg ud af hans mange Le Mans-triumfer skal plukke en en­kelt ud, bliver det sikkert overraskende for mange løbet i 2004. Her stil­lede Kri­sten­sen op for det japanske team Goh, der før hans an­komst ikke havde vundet et eneste internationalt løb, men alligevel formå­ede Tom Kri­stensen at samle teamet og levere en fantastisk præsta­tion. Man kan vende det om og spørge, hvad Team Goh har vundet efter hans gæstevi­sit? Kristensens sejre på Sebring har også været spektakulære, ikke mindst i 2005, da han i en ren duel og i identiske Audi R8-biler slog sin nuværende Le Mans-makker Allan McNish.”

Netop McNish indta­ger anden­plad­sen på Autosports liste, mens Da­vid Brab­ham er nummer tre. Brabham vandt så sent som i år Le Mans for Peugeot, men er ellers note­ret for sine mange store resul­tater i det ameri­kanske Panoz-team. Her kørte austra­lieren i øvrigt sammen med Jan Magnussen, det er en flot nummer syv på listen.

”Magnussen har gjort det formidabelt i de mindre GT-klasser, og det er mig en gåde, hvorfor der ikke er nogen af de større team, der har givet ham chancen,” siger Gary Watkins.

Fra Le Mans-sejren 2008, hvor Tom Kristensen er flankeret af sine Audi-medkørere Allan McNish og Dindo Capello Tom Kristensen selv modtog resultatet af kåringen på en norsk ski­løjpe, hvor han sammen med familien har fejret julen og holdt for­men ved lige før den kommende sæson:

”Det er fantastisk stort at blive kåret til årtiets bedste kører i verden. Autosport er det mest respekterede medie i branchen, og da vurde­ringen af os kørere er baseret på mere end bare resultaterne, er før­stepladsen et gigantisk skulderklap for mig. Jeg ser frem til et nyt år­ti, hvor jeg atter kan fokusere på de sportsvogne, der ligger mit hjer­te nærmest,” siger Tom Kristen­sen.  

Autosports Top 10 over årtiets bedste sportsvognskørere:
1: Tom Kristensen, Danmark
2: Allan McNish, Skotland
3: David Brabham , Australien
4: Emanuele Pirro, Italien
5: Emmanuel Collard, Frankrig
6: Dindo Capello, Italien
7: Jan Magnussen, Danmark
8: Frank Biela, Tyskland
9: Pedro Lamy, Portugal
10: Lucas Luhr, Tyskland