Ny bilimportør etablerer sig i Norden.
Vestsverige bliver centrum for kinesiske Great Wall i Norden.
International Motors (Nordic) AB, moderselskab til SUBARU Nordic AB har stiftet yderligere et datterselskab – Great Wall Motors Nordic AB.
Great Wall Motors Nordic AB underskrev i september en aftale om distribution af biler i Balticum (Estland, Letland og Lithauen), Sverige, Danmark, Finland og Norge med Great Wall Motors i Kina.
Ny nordisk importør for GWM - inkl. Baltikum
Aftalen indebærer at hovedkontor samt bil- og reservedelslager vil blive placeret i Skandinavien, hvilket jo i denne sammenhæng indebærer nyinvesteringer og nyansættelser.
– Det er med stor glæde at vi har lykkedes med at lægge hovedvirksomheden i Sverige. Allerede nu udgør halvdelen af vores virksomhed eksport, udtaler Torbjörn Lillrud, Adm. Direktør for International Motors (Nordic) AB, som sidste år importerede over 7.000 biler og eksporterede omkring 4.000 til Sveriges nabolande.
– En Nordisk organisation giver flere positive synergieffekter for forretningslivet – i særdeleshed i bilbranchen. Biltransportvirksomheder, eftermonteringsvirksomheder, køretøjsrelaterede underleverandører, reklamebureaer, medievirksomheder og trykkerier er eksempler på brancher som vil kunne få glæde af den nye organisation, fortsætter Torbjörn Lillrud.
Allerede til næste år vil de første kinesiske biler blive eksporteret til Baltikum til lancering på de tre markeder. Derefter følger de øvrige Skandinaviske lande i løbet af 2011 og 2012.
Great Wall Motor Company er Kinas største producent af SUV’er og Pick-Ups. Desuden produceres personbiler i såvel A- som B-segmentet. Modeludbuddet vil blive helt fornyet i løbet af 2010 og de modeller som er aktuelle for det nordiske marked vil blive bygget helt i henhold til Europæisk standard, med målsætningen om at få mindst 4 stjerner i Euro NCAP.
Om Great Wall Motor Company Ltd (GWM)
Great Wall Motor Company Ltd er en stor multinationel bilproducent med produkter solgt i over 120 lande og regioner. GWM var den første privatejede virksomhed som blev noteret på Hong Kong-børsen. Virksomheden beskæftiger mere end 22.000 ansatte.
På nuværende tidspunkt har fabrikken en produktionskapacitet på 800.000 nye biler om året. GWM er en hurtigt voksende virksomhed, som har vist store overskud de seneste 10 år. Virksomheden listedes blandt "Forbes Top 100 Chinese Enterprices" såvel 2007 som 2008. I juni 2008 blev GWM rangeret som et af "500 Most Valuable Brands in China".
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.